Debat: Hvor står Brøndby i forhold til konkurrenterne?

Så ruller bolden snart igen. Endelig. I Brøndby har det været en lang og kedelig pause, hvor vi ikke har fået nogle transfers at varme sig på. Til gengæld har vi set fornuftige takter i træningskampene, og der burde være en vis optimisme at spore frem mod sæsonstarten på søndag.

Niels Frederiksen har skabt et ret solidt hold med de midler, han har haft. Det så vi allerede mod slutningen af sidste sæson, hvor holdet ganske vist havde enkelte udfald, men generelt leverede stærke præstationer mod stærke modstandere.

Holdets helt store problem har været at omsætte chancerne til mål. I mesterskabsspillet scorede Brøndby stort set kun når Mikael Uhre var involveret, og det er et ret voldsomt pres at lægge på en spiller, som indtil videre har seks sæsonmål som sit bedste resultat. Meget af Brøndbys sæson afhænger af, at der kommer en rigtig goalgetter ind hurtigst muligt – eller at Uhre pludselig tredobler sin hidtige sæsonrekord.

Derudover kommer meget til at afhænge af de kreative kræfter i offensiven. Simon Hedlund sluttede sæsonen rigtig skidt, og skal simpelthen steppe op og være den profil, han har potentiale til. Derudover skal Rezan Corlu hurtigt genfinde det niveau, der gjorde ham til en Superligaprofil i Lyngby. Ellers hænger alt på Jesper Lindstrøms skuldre, og selvom ”Jobbe” er en vildt spændende spiller, skal han ikke bære hele holdet endnu. Det er her, de rutinerede kræfter skal træde til.

Defensivt ser fundamentet lige så stabilt ud som i sidste sæson. Det kan være en stakket frist, da både Anthony Jung og Marvin Schwäbe er oplagte salgsemner, men bliver de i klubben, så ser det rigtig fint ud. En venstreback er naturligvis påkrævet, men i mine øjne må førsteprioriteten for CV være en angriber med mål i støvlerne.

Top 2 er stukket af

Men en ting er, at jeg står med en pæn portion optimisme forud for sæsonstarten. Hvordan står vi sammenlignet med de andre hold i top seks-ræset?

FC Midtjylland og FC København er, i mine øjne, ude af billedet. Ståle Solbakken har igen denne sommer leget Komiske Ali med sin snak om, at københavnernes økonomiske midler er overvurderede. Alligevel har de hentet Kamil Wilczek, forstærket forsvaret og endda været enige med Celta Vigo om at smide over 20 millioner efter Pione Sisto.

Midtjyderne underspiller ikke deres rolle på samme måde som Ståle, nærmere tværtimod. De har ikke solgt ud, men bare forstærket sig. En klub, der har råd til at have Ronnie Schwartz på tribunen, de er for langt fra os pt. I mine øjne er top 2 totalt utopi for os.

Den tætte kamp om tredjepladsen

Men kan vi konkurrere med AGF? GF’erne har solgt Bundu, men har også hentet flere nye profiler ind. De har endda kunne spille med musklerne overfor AaB ved at hente en af deres bedste spillere i sidste sæson. Umiddelbart ser AGF ikke svækkede ud, men Brøndby sluttede altså alligevel sidste sæson af med at vinde i Aarhus.

Mange fodboldeksperter har valgt at køre fællesonani over den proces, AGF har kørt de seneste par sæsoner. Enkelte har endda meldt dem ind i en form for guldkamp. I mine øjne er AGF tættere på Brøndby end de er på FCK og FCM. Jeg ser bronze-kampen som pivåben forud for næste sæson – specielt hvis Brøndby får forstærket sig på de presserende positioner.

Bagfra er det først og fremmest AaB, vi skal koncentrere os om at holde nede. Nordjyderne har, trods salget af Patrick Olsen, haft et solidt transfervindue, og ligner et hold, der gerne vil kæmpe med om de europæiske pladser i denne sæson. Samtidig slog de os tre gange i forårssæsonen, så jeg ser dem som et hold, der kan blive virkelig farlige. Måske endda farligere end AGF:

Den sidste plads i top 6

FC Nordsjælland tror jeg ikke på i det lange løb. Jeg ved godt, at de altid hiver en eller anden frem, og at Kamaldeen Sulemana nok skal sikre dem nogle point på egen hånd, inden han næste sommer sælges for 50+ millioner. Top seks er da også realistisk for nordsjællænderne, men det bliver nok ikke til så meget mere end det. Det plejer de i øvrigt også at være fint tilfredse med.

De største kandidater til at komme fra bunden og op i top seks, er for mig OB og SønderjyskE. Fynboerne rejste sig flot efter det pinlige 6-0-nederlag i Silkeborg, særligt anført af flere unge, fynske talenter. Kan de fortsætte takterne, kan de godt klemme sig med på et af de yderste mandater.

Glen Riddersholm har haft meget tid til at få SønderjyskE til at ligne noget, der var værd at bruge energi på, og mod slutningen af sidste sæson begyndte det så småt at se godt ud. Særligt fik de gang i Anders K. Jacobsen, som sagtens kunne være nøglen til succes for dem. Sønderjyderne har flere dygtige, unge spillere, hvor bl.a. Alexander Bah og Julius Eskesen vil blive meget interessante at følge den kommende sæson. Får de tur i den, kan den sagtens stå på mesterskabsslutspil i foråret.

Alt i alt er jeg knap så bange for Brøndbys kommende sæson. Jo, truppen skriger på forstærkninger, men omvendt mener jeg, at Niels Frederiksen har skabt et så solidt grundlag, at vi burde stå fint rustet til udfordringen.

Jeg tager de optimistiske briller på og forudser, at vi slutter i top tre. Jeg er ikke hoppet på den dér med, at AGF skulle være det nye, store hold i dansk fodbold. De kommer til at give os kamp til stregen, men de er ikke så meget bedre end os. Særligt ikke, hvis vi forstærker os på de to nødvendige pladser, og det stoler jeg på, at CV har styr på.

Top 2 er udelukket, mens tredjepladsen bliver en tæt kamp mellem Brøndby IF, AGF og AaB. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle trække det længste strå.

Hav en god sæson, kære medfans. Fortæl gerne i kommentarfeltet, hvor du tror, Brøndby ender, og hvem der kommer med i top seks.