Debat: Efterårets præstationer & chancen for top 6

Med afgangen af Dominik Kaiser til Hannover 96 mistede Brøndby en profil før et forår, hvor der venter seks afgørende runder i Superligaen, hvor det skal afgøres hvem der kommer med i slutspillet. Seks runder hvor forventningen er, at de primære udfordrere for Brøndby til pladserne i top seks hedder AaB, FCN, OB og Randers FC. Dette anskuet ud fra at FCM, FCK og AGF ses som sikre deltagere på de tre øverste pladser. Men hvad skal Brøndbys fans forvente? Hvordan var formkurven for rivalerne op til vinterpausen? 3point.dk har kørt efterårets Brøndby præstationer og Superligatabellen igennem analysemaskinen. Foto: Ian Nielsen Kommer Brøndby i top 6? Seks runder afgør, hvorvidt Brøndby holder fast i sin nuværende fjerdeplads og dermed deltagelse i slutspillet. Efterårssæsonen startede fornuftigt for Brøndby. En måde at anskue dette på er ved at se nærmere på xG (expected goals) og hele filosofien bag dette analyseredskab. xG er i bund og grund en statistisk vurdering af, hvor ofte en given chance normalt resulterer i et mål. Det vises ved en xG værdi på en afslutning på fx 0,25 - med andre ord, i 25/100 (eller slet og ret en fjerdedel) af disse afslutninger scores der. En fornuftig stor chance plejer man at rangere 0mkring 0,3 xG (altså scoring på ca. hver tredje af denne type afslutninger). Modellen tager ikke højde for individuel kvalitet, så det er naturligt at fx Messi skal bruge langt færre chancer for at score fremfor Mads Madsen fra Danmarksserien. Ligesom man kan beregne den statistiske sandsynlighed for egne scoringer gælder det ligeledes for xGC (expected goals conceeded), at man kan beregne hvor stor er sandsynligheden for at ens modstander scorer. De to tal trukket fra hinanden (xG - xGC = xGD) giver det tal der for alvor er interessant, nemlig Expected Goals Difference. For hvad nytter det at være god til at skabe chancer, hvis man forsvarer tilsvarende ringe. xGD viser om noget et holds formkurve. Over tid viser det som oftest også, at nok kan man outperforme sin xGD og vinde kampe, men over tid vil den faktuelle evne til at skabe chancer få overhånd, hver enten det så er til den gode eller dårlige side. Med andre ord kan man sagtens være "uheldig", ramme træværket en håndfuld gange for så at tabe på et stolpe-ind mål til sidst i en kamp, men har man skabt flere chancer end modstanderen over hele kampen er det et skridt i den rigtige retning. For for at udvikle et hold skal der holdes en kontinuerlig plus på xGD kurven. Starting on a high For at få et retvisende billede af formkurven giver det god mening, for at udjævne freak resultater (et eksempel er 7-0 i Aarhus for nogle år siden), at tage et rullende snit af xGD over de seneste fem kampe. Det betyder at man får en ide om formkurven og den aktuelle tilstand på et givent holds præstation. I efteråret kom Brøndby godt for land, og havde efter de første fem runder et fornuftigt xGD på 0,83. Et ganske fornuftigt resultat, hvor det rent faktisk kun var FCK der lå højere (eneste nuværende top 4 hold med 1,0+ i xGD). FCM var endnu ikke over 0,5 i snit pr kamp (deres trænerskifte lå og lurede lige om hjørne i runde 7) og AGF, de lå og rodede rundt med en negativ xGD. Den næste side i bogen blev vendt omkring runde 7, hvor FCM før den kamp "fyrede" Kenneth Andersen og Priske overtog. Derfra så FCM sig ikke tilbage. Ligesom AGF fik gang i motoren og præsterede rigtig stabilt mere eller mindre konstant over 0,5 xGD pr kamp efteråret ud. FCKs motor derimod, den hakkede, trods deres pointhøst, og præstationerne var mere bekymrende end pointene ved første øjekast antyder. Individuel kvalitet vil jeg i høj grad skønne "redder" FCK i land med en stadig flot pointhøst. For Brøndby var det problemerne der langsomt begynde at snige sig ind. Nederlag til både Horsens og AGF gjorde ondt, og en flydende præstation med overvægt på "chancekontoen" kom bare aldrig. Nederlagene i perioden fra 7-11 runde tæller blandt andet både Esbjerg ude og Sønderjyske ude (hvor et nederlag ude mod FCM ikke kan sættes i kassen for store katastrofer deres form in mente i efteråret). Nedturen bliver vendt med taktisk skifte Men Niels Frederiksens tropper spillede sig op igen, specielt takket være præstationer fra Kamil Wilczek og Dominik Kaiser, og de blågule får skabt en positiv stime, hvor man igen arbejder sig på et fornuftigt plus udi evnen til at dominere en kamp og skabe flere chancer end modstanderen. Jeg hæfter mig ved at den positive trend i formkurven ændrer sig ved det systemskifte til 3-5-2 mod FCK som katalysatoren. Grafikken ovenfor (som er de faktiske tal kamp for kamp) viser hvordan Brøndby på nærmest dramatisk vis fra og med 12. runde og fem kampe frem forbedrer sin defensive evne markant, og i flere tilfælde holder modstanderen under 1,0 i xG, mens man selv forbedrer sig drastisk i egen evne til at skabe værdifulde chancer. Kaisers dybe placering & løb gennem kæderne giver pointene Brøndby spillede ni Superligakampe med 3-5-2 som udgangspunkt, alle sejre kom med Kaiser som startende en af de to 8er pladser. Det der er værd at notere sig for denne periode er, at Dominik Kaiser i hver og en af kampene (fra 12-17. runde efter indførelsen af 3-5-2) starter på en position som 8er. Den første gang man ændrer på det, så taber man ude mod AGF (hvor Kaiser startede som 10er). Eneste positive undtagelse, i de sidste fire kampe i efteråret, er freakkampen i Parken, hvor Brøndby i den grad skabte rigeligt med chancer til at få hvert fald et point med hjem, her startede Kaiser også som 8er. Gæt selv hvor Kaiser spillede fra start i den kamp. Nemlig, han var 8er. Brøndby fik tre point med Kaiser dybere på midtbanen. Brøndbys salg af Dominik Kaiser betyder ikke man mister en defensiv bolderobrer. Kun Hedlund ligger lavere end Kaiser med defensive dueller pr. 90/min af alle midtbanespillerne. Heller ikke interceptions brillierede den lille tysker i (en placering under midten i Brøndbys trup for tallet pr. 90/min). Der hvor det kommer til at gøre ondt er i offensiven. Kun Wilczek har afsluttet flere gange (47) end Kaisers 37 afslutninger. Netop Kaisers evne til at løbe gennem kæderne fra sin placering som 8er gav Brøndby en mulighed for at udfordre modstandernes defensive organisation. Eksemplet forven er mod FCN, hvor Kaiser, da indkastet bliver taget, knapt er i billedet, men tager et dybt løb og finder en åbning (og scorer). Det er i det offensive spil at Kaiser i den grad bidrog til Brøndby, hvorfor man skal finde nogle helt andre løsninger, da man ganske enkelt ikke kan erstatte Kaiser 1:1 med de allerede eksisterende spillere i truppen. En yderligere afgang af Kamil Wilczek ville lægge nogle tunge sten på skuldrene af de tilbageværende spillere, hvis ikke klubben hentede en form for erstatning. En situation med en trup uden allerede solgte Kaiser og teoretisk set Wilkzek ville Brøndby mangle 84 afslutninger (hvoraf de har lavet 25 mål). De nærmeste konkurrenter Det kan virke kontroversielt helt at melde et hold uden for muligheder, selvom de endda ligger over et af de andre der er inddraget. Men Lyngby har i en så absurd grad (på niveau med Esbjergs præstation i forrige sæson) formået at outperforme deres xGD så voldsomt, at jeg tvivler på de kan blive ved. Lyngby formår ganske enkelt at få maksimalt udbytte af en præstation der ikke burde give så meget. En del bundet op på et formidabelt efterår af Rezan Corlu. Så jeg melder Lyngby uaktuelle for en eventuel top 6 plads. På samme vis antager jeg at AGF gør følgeskab med stensikre FCM og FCK i slutspillet, så der reelt set er tre pladser tilbage at spille om for Brøndby, Randers, AaB, FCN og OB. OB ligger placeret på 9. pladsen med 27 point (hvor AaB med 28 er første hold "indenfor" top 6). OB er samtidig det fjerde bedste mandskab målt på xGD. De præsterer statistisk set de samme chancer som FCK, men scorer ikke så ofte som de burde. En forløsning af offensiven og de er godt kørende og en stærk bejler til top 6. De indleder mod to dueller med direkte konkurrenter (Brøndby & Randers) til top 6, og kan tildele dem alvorlige sår i duellen, hvis fynboerne trækker sig sejrsrige ud af disse kampe. Har hverken FCK eller FCM i deres restprogram, som byder på Silkeborg, Sønderjyske, AGF og Esbjerg. FC Nordsjælland er på mange måder som twoface er i Batman filmene (og her kommer en forklaring for dem der ikke har set Batman). For FCN er på en og samme tid indehaver af den farligste offensiv, de skaber en overflod af chancer (eneste hold med et snit på over 2,0 xG pr kamp) og en så ringe defensiv, så kun Silkeborg statistisk set er værre. Har et slutprogram der godt kan give dem momentum. Møder henholdsvis Horsens og Sønderjyske hjemme på kunstgræsset, og har en fornuftig chance for at ligge for land med to sejre - og har så Esbjerg ude før end Brøndby venter på kunstgræsset sluttende med Silkeborg ude og FCM hjemme. Deres defensive kvaler trækker ned. AaB er holdet der meget vel kan gå hen og overraske. Et efterår hvor man var tæt på AGFs evne til at skabe plus i chancerne, målt på xGD, men hvor man bare ikke var gode nok til at score på dem. Deres udfordringer ligger helt klart i det offensive (med at få valuta for pengene), mens man defensivt stort set præsterer til par. Største minus er et program der indeholder kampe mod både Brøndby, AGF og FCK. Randers har jeg til at trække sorteper i det samlede regnskab. Starter ude mod AGF og hjemme mod OB efterfulgt af Horsens, FCM, Hobro sluttende med FCK ude . To rigtig svære kampe til en start og to svære at slutte af på. I forvejen har Randers haft en medvind i chanceudnyttelsen som kræver lidt mere end bare skudtræning at beholde gennem forårets seks kampe. Igen et hold med en offensiv der har ramt mere "end de burde", og lukket ind til par (og endda lidt under). Jeg ser ikke Thomasberg og co. medvind fortsætte. Ryger ud af top 6. Brøndby... Med salget af Kaiser har man solgt en sikker bidragsyder i det offensive. Kan man klare det med en intern afløser i truppen? Kan man finde de offensive løsninger uden den lille vævre tysker som motor bag en del af det hurtige direkte opspil? Der er en del uvisheder på Brøndbys mandskab. Plaget af skader i forsvaret og med en del midtbanespillere der har været ude gennem efteråret. Læg dertil et program hvor man åbner med to direkte opgør med rivaler til top 6 (begge på udebane) - OB & AaB. Steder man absolut ikke er forvant med at hente "nemme points". Efterfølgende Lyngby, FCN (på kunststoffet), Sønderjyske før Horsens (ude) venter i sidste runde. Jeg ser ikke længere Brøndby som en automatisk deltager i top 6, omend slet ikke uden muligheder overhovedet. Kan dog blive mere spændende end forventet.