Debat: Brøndbys skæbne kan være afgjort om en måned
Brøndby har et svært startprogram for forårssæsonen, som i værste tilfælde kan betyde exit i pokalturneringen og et farvel til medaljekampen. Hvordan tror du Br

Brøndby har et svært startprogram for forårssæsonen, som i værste tilfælde kan betyde exit i pokalturneringen og et farvel til medaljekampen. Hvordan tror du Brøndby vil klare sig igennem den hårde start? Deltag i debatten. Knap er forårssæsonen begyndt, før den kan være slut igen. Ikke blot fordi tiden altid går hurtigere når der er Superliga på programmet, men også fordi Brøndbys program for den næste måned er så svært, at kampen om pokaltitlen og en plads i top tre kan være meget langt væk allerede om en måned. Programmet ser ud som følger:22. februar – AaB på udebane 1. marts – FC Midtjylland på hjemmebane 4. marts – SønderjyskE på udebane (pokalkvartfinale) 8. marts – FC København på udebane 15. marts – OB på hjemmebaneLæs også: Debat: Truppen er trimmet, til sommer tømmes den yderligere De svære kampe på udebane Med Brøndbys udebanestatistik fra efteråret in mente, er der allerede tre kampe, der ser ualmindeligt svære ud. Lad os starte med pokalkampen mod SønderjyskE. Hvis Brøndby skulle have følt, at en pokalkvartfinale mod SønderjyskE var en god lodtrækning, skulle de blå/gule have været udtrukket som hjemmehold. De har nemlig godt styr på SønderjyskE på Brøndby Stadion. Men det er altid sværere for Brøndby at skulle til Jylland og at skulle møde et SønderjyskE-mandskab med alt at vinde i pokalturneringen, fordi de ikke har nogen rolle at spille i toppen af ligaen. Jeg tror dog på, at Brøndby spiller sig videre i turneringen, men det bliver med lodder og trisser og sikkert efter forlænget spilletid. Udekampene mod AaB og FC København bliver heller ikke lette. Det er over 10 år siden, at Brøndby har besejret rivalerne i Telia Parken, men disse kampe har altid deres eget liv og kan enten blive fugl eller fisk. Jeg tror et uafgjort resultat er det mest sandsynlige. AaB-kampen er også svær at spå om. Det er forårspremieren som regel. Træningskampene kan give dig ét billede, men virkeligheden kan sagtens være en anden. Det er vigtigt at have in mente, at AaB’erne spiller en vigtig europæisk kamp om torsdagen. Det er derfor ikke utænkeligt, at de har lidt tungere ben end Brøndby-spillerne og det kan være en fordel for Vestegnens drenge. På den anden side kan det også være en fordel for nordjyderne, fordi de har mere kamptræning og har været længere i deres forberedelser. Jeg tror på en tæt kamp mellem de to mandskaber, som altid fristes man til at sige, og en pointdeling. Læs også: Debat: Thomas Franks hovedpine... To hjemmebanekampe - undertippede og favoritter Hjemmekampen mod Superliga-duksene fra FC Midtjylland er interessant. Midtjyderne har lagt umanerligt meget pres på sig selv og det bliver spændende om de, ligesom sidste sæson, bukker under for presset. Dét pres de selv har skabt, samt det pres et modstanderhold altid møder på Brøndby Stadion, er Brøndbys chance for point i en svær kamp mod et meget velspillende hold. På papiret ligner det 0 point til de blå/gule, for FC Midtjylland er stærkt kørende både ude og hjemme. OB-kampen på Brøndby Stadion er ikke blot tid til Brøndby-hævn for tyveriet af to point sidst de stribede var på besøg. Det er også den første Superliga-kamp i forårssæsonen, hvor Brøndby må formodes at være favoritter. Ove Pedersen har tilsyneladende fået styr på tropperne, men jeg tror ikke desto mindre at Brøndby vil trække sig sejrrigt ud med tre point på kontoen. Læs også: Brøndby skal møde SønderjyskE i pokalkvartfinalen Pointhøst midtimellem og avancement i pokalturneringen Jeg tror derfor, at Brøndby vil kunne trække sig ud af en hård måned med fem point på Superliga-kontoen og avancement i pokalturneringen. De fem point vil ikke være jordens undergang og man vil stadig kunne spille med om top tre, er mit bud. Scenariet kan dog også udvikle sig i to andre retninger – større pointudbytte eller en skrækkelig start på foråret. Ryger man ud af pokalturneringen og får man ikke de fornødne resultater i de første fire Superliga-kampe, kan Brøndby være ude af både kampen om pokalen og kampen om top tre-placeringerne. Det er selvfølgelig gisninger det hele, men det er værd at have denne hårde opstart in mente, selvom det er svært at være pessimistisk ovenpå det de mest triste måneder man gennemgår som dansk fodboldfan. Deltag i debatten herunder. Hvordan tror du Brøndby vil klare sig gennem det hårde program?