3POINT
Nyheder11. mar. 2015

Debat: Brøndbys angrebskabale

Thomas Frank har et prositivt problem i Brøndby-angrebet, men hvem skal egentlig spille og hvorfor? 3point.dk åbner her for debatten. Brøndby hentede i sommer t

3point person
3point.dk11. mar. 2015

Thomas Frank har et prositivt problem i Brøndby-angrebet, men hvem skal egentlig spille og hvorfor? 3point.dk åbner her for debatten. Brøndby hentede i sommer tre angribere. Ind kom Johan Elmander, Teemu Pukki og Holmbert Fridjonsson. De to sidstnævnte på leje fra skotske Celtic. I forvejen rådede man over Ariel Nuñez. Fire angribere som alle trives bedst som frontangriber. Lige nu er de for første gang alle kampdygtige - så hvem skal egentlig spille? Johan Elmander sad ude med karantæne i derbyet mod FCK i søndags og han er heller ikke med mod OB i den kommende weekend, da han er blevet tildelt to karantænedage. I Telia Parken valgte Thomas Frank at stille meget offensivt op med Teemu Pukki, Ariel Nuñez og Ferhan Hasani som de tre forreste. Hasani blev dog, grundet en udskiftning, relativt hurtigt rykket ind på den centrale midtbane. Læs også: Brøndby vil sælge spillere til sommer Pukki og Nuñez udgjorde et utroligt spændende makkerpar i front og fik gang på gang sat FCK's forsvarsspillere i problemer. Pukki havde mest sit udgangspunkt på venstrekanten og deltog mest i presspillet, mens Nuñez mest havde udgangspunkt centralt. Opstillingen med Pukki og Nuñez (og Hasani) vil skabe store problemer for langt de fleste forsvar i Alka Superliga, ligesom den konstellation, som jeg ser det, er den mest målfarlige. I min optik bør Pukki spille hver gang. Han er relativt målfarlig, deltager godt i presspillet og tager nogle gode dybdeløb. Godt nok har han ikke været ligeså målfarlig efter han har fået udgangspunkt på kanten, men det kræver også tilvænning. Han skal agere indvendig angriber og må egentlig gerne vandre lidt, eller bytte med den centrale angriber. Pukkis flotte scoring mod SønderjyskE er prototypen på den type angreb og mål, som Thomas Frank gerne vil have ham til at opsøge. Udfordre på kanten af feltet og en skarp afslutning. Jeg mener derfor også, at man skal gøre kontrakten med Pukki permanent. Han passer perfekt ind på den måde Thomas Frank gerne vil spille og vil kun blive bedre på hjemmebanen, når Brøndby får et bedre græstæppe. Det kommer dog også an på hvor mange kroner man skal have op af lommen. Det tager vi i et andet debatindlæg. Læs også: Video: Følg Sydsiden inden og under derbyet Vi behøver vist ikke tage debatten om hvorvidt Ferhan Hasani bør spille. Med sine præstationer i foråret er han selvskrevet til Brøndbys højrekant. Det efterlader tre angribere, som kæmper om pladsen som spidsangriber. Umiddelbart har Holmbert Fridjonsson trukket det korteste strå og lige nu ser det ikke ud til, at han vil få en rolle som andet end breddespiller og indskifter. Derfor står den reelle kamp om 9'er-positionen mellem Ariel Nuñez og Johan Elmander. En interessant duel, fordi de er så forskellige som typer. Johan Elmander er mere en targetmand, man kan spille lange og høje bolde på og med et arbejdsraseri som få. Nuñez arbejder knap så meget defensivt, men har en evne til altid at stå det rigtige sted i feltet og har en målnæse som få. 3point.dk følger ugentligt træningerne i Brøndby og ved derfor, at begge spillere er i form og banker kasser ind til træning. Det må derfor være et andet eller andre parametre, der afgør hvem der skal spille. Læs også: Brøndby Stadion får ny bane til sommer En løsning på Brøndbys positive angrebskabale kan derfor være, at tilpasse angrebskonstellationen alt efter modstanderen - og banen. Nu har Johan Elmander godt nok karantæne på søndag mod OB, men i sæsonens resterende hjemmekampe vil det være en idé at spille med Elmander på toppen frem for Nuñez, fordi kampene må formodes at blive mere fysisk og duelorienterede på grund af banens tilstand. Her vil Nuñez alt for let komme til kort, fordi han ikke er stærk nok i duellerne og ikke på samme måde kan løbe med bolden eller få den i dybden, som han så flot gjorde det i Telia Parken. Når Brøndby spiller på udebane, på bedre græstæpper som i Telia Parken, kan Ariel Nuñez spille en rolle. Hans scoringssnit alene bør i hvert fald gøre, at han banker voldsomt på til en startplads i langt de fleste af Brøndbys kampe. Johan Elmander har aldrig været en målsluger og er det heller ikke nu. Men når han er på banen som spidsangriber må Pukki og Hasani træde mere i karakter afslutningsmæssigt og true mere i dybden. Læs også: Brøndby-fans: Forlæng med Ferhan Hasani! Jeg synes, at opstillingen med Pukki, Nuñez og Hasani er ekstremt spændende. Jeg tror også det er den konstellation der er flest mål i. Jeg argumenterede tidligere for, at Pukki skal spille hver gang, men det er klart, at hvis Elmander og Nuñez pludselig rammer positive stimer, så er Pukkis indvendig angriber-plads også i fare, for den kan Nuñez også sagtens varetage. Mit bud er derfor, at Brøndby bruger Elmander på Brøndby Stadion eller i udekampe, hvor kampene kræver, at man spiller med lange og høje bolde, og Nuñez når kampene indbyder til mere spil langs jorden, som kampen i Telia Parken gjorde. Men der skal være spilletid til alle tre og så må dagsformen, modstanderen og banen afgøre hvem der skal spille. Hvem synes du skal varetage pladserne i Brøndby-angrebet? Deltag i debatten.

Mest kommenterede nyheder