3POINT
Nyheder9. sep. 2019

De tørre tal: Svingende holdpræstationer og Kaiser som bedste mand

Brøndby IF's niveau har været svingende i sæsonens første 14 kampe og Dominik Kaiser har været dominerende. Her er vores tørre tal - baseret på jeres karakterer

3point person
3point.dk9. sep. 2019

Brøndby IF's niveau har været svingende i sæsonens første 14 kampe og Dominik Kaiser har været dominerende. Her er vores tørre tal - baseret på jeres karakterer indtil videre i sæsonen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Efter hver kamp Brøndby spiller, har vi her på 3point.dk en afstemning, hvor vi kårer kampens bedste spiller. Det gør vi ved at I uddeler karakterer (1-10) til alle de spillere, der har været i aktion i mere end 15 minutter. Men jeres karakterer hjælper os ikke blot til at kåre kampens bedste Brøndby-spiller. Det giver os også et meget større billede af præstationerne på Brøndby-holdet over tid. Nu er vi i sæsonens første landsholdspause - et oplagt tidspunkt at gøre status for første gang i denne sæson.

Svingende Brøndby

Brøndby IF har indtil videre spillet 14 kampe i denne sæson. Det samlede gennemsnit for alle spillerpræstationer på tværs af de 14 kampe lyder på 6.58. Det er i og for sig en pæn gennemsnitskarakter, da 5 er middel. Overordnet set har spillerpræstationerne altså været over middel i de første 14 kampe. Men en graf over de seneste 5 kampe viser også et billede af et Brøndby-hold, der er blevet meget svingende. Holdpræstation mod Hobro IK: 6.36 Holdpræstation mod SC Braga: 4.91 Holdpræstation mod AaB: 6.12 Holdpræstation mod AGF: 3.89 Holdpræstation mod FC Midtjylland: 4.83 Den bedste holdpræstation indtil videre i sæsonen har været hjemmekampen mod Lechia Gdansk, hvor det endte med et samlet karaktersnit på 6.97.

Domninerende Dominik

En af de spillere, som overordnet set har været med til at trække gennemsnittet op, er Dominik Kaiser. Han fører Årets Spiller-konkurrencen, hvor han lige nu er den spiller, som ligger med det højeste karaktersnit og har spillet minimum 60% af kampene. Hans dominans kommer også til udtryk i to andre kategorier. Han er nemlig også den spiller, som er blevet kåret som bedste Brøndby-spiller flest gange (5 kampe - senest mod AaB) og som har leveret den bedste enkeltmandspræstation. Det var da han scorede en karakter på 9.13 i hjemmekampen mod SC Braga den 8. august. Se den samlede stilling i Årets Spiller her.

Spillerstatistik

Vi har også en samlet opgørelse over spillernes karakterer, som de har fordelt sig indtil videre i sæsonens første 14 kampe. Du kan se statistikken for samtlige spillere, som har været i aktion, herunder. Nedenstående er rangeret efter højeste gennemsnitskarakter. Den tilfalder lige nu Sigurd Rosted, som dog kun har én kamp, han er blevet bedømt på indtil nu. Surf lidt rundt i tallene - her kan du både se højeste gennemsnitskarakter og laveste gennemsnitskarakter hos alle spillerne, ligesom du kan se antal kampe (hvor de har spillet mere end 15 minutter) og antal kåringer som kampens spiller her på 3point.dk.

Mest kommenterede nyheder