3POINT
Nyheder6. aug. 2018

De er glade for Radosevic i Brøndby: Han var imponerende

Søndag fik Josip Radosevic debut på Brøndby Stadion, da han og resten af Brøndbyholdet slog FC Nordsjælland 2-0. Efter kampen var der roser at hente til den nye

3point person
3point.dk6. aug. 2018

Søndag fik Josip Radosevic debut på Brøndby Stadion, da han og resten af Brøndbyholdet slog FC Nordsjælland 2-0. Efter kampen var der roser at hente til den nye midtbanegeneral. Der var ikke mange danskere der havde hørt om Josip Radosevic før Brøndby hentede ham til klubben i sidste uge. I går debuterede han så foran et spændt publikum på Brøndby Stadion, og leverede en stærk indsats, som nok skal slå hans navn fast. Det mener i hvert fald hans nye træner, Alexander Zorniger. - Jeg synes, han var meget imponerende. Antallet af bolderobringer på hans plads var vigtigt for vores omstillingsspil. Derfra skabte vi omstillingerne til vores offensive spillere. Det var en god præstation, sagde Zorniger efter kampen til 3point.dk. Der er ligeledes roser at hente fra holdkammerat og midtbanekollega Kasper Fisker, der dog kan se forbedringsmuligheder hos kroaten. - Han ligger ikke alene derinde, ligesom Nør gjorde, men han er en god, dejlig og fysisk stærk spiller, som går til den. Han skal også lige vænne sig til tempoet, for det er en anden form for fodbold, og det går lidt stærkere, og det skal han lige ind i. Men han virker som en super god og ambitiøs fyr, som godt kan lide at gå til den, og det er altid dejligt at se. Josip Radosevic har fået en 4-årig kontrakt i Brøndby IF

Mest kommenterede nyheder