DBU melder de neutrale afsnit udsolgt til pokalfinalen
DBU melder nu de neutrale afsnit til pokalfinalen udsolgt. Salget forløb ikke uden problemer. FOTO: Teis Markfoged Onsdag har salget af neutrale billetter til p

DBU melder nu de neutrale afsnit til pokalfinalen udsolgt. Salget forløb ikke uden problemer. FOTO: Teis Markfoged Onsdag har salget af neutrale billetter til pokalfinalen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland været i gang. Oprindeligt blev det sat i gang klokken 10.00, men på grund af servernedbrud blev salget rykket til klokken 14.00. Der var ingen, der nåede at købe billetter om formiddagen. Men salget klokken 14.00 forløb heller ikke problemfrit. Mange oplevede at blive smidt ud af køen, men det var altså ikke alle, for her klokken 15.00 kunne DBU melde udsolgt på de neutrale billetter. DBU beretter om stor efterspørgsel på billetterne og beklager over for de fans, der oplevede problemer i forbindelse med køb af de neutrale billetter.
Der er nu udsolgt til de neutrale afsnit til Pokalfinalen. Der har været helt utroligt stor efterspørgsel på billetter til kampen, og det er gået rigtig stærkt.
— Dansk Boldspil-Union (@DBUfodbold) May 1, 2019
Vi beklager igen overfor de personer, der enten ikke nåede at købe billet, eller har oplevet tekniske udfordringer i forbindelse med billetsalget i dag.
— Dansk Boldspil-Union (@DBUfodbold) May 1, 2019
Der er altså nu kun FC Midtjylland-billetter tilbage i salg, da midtjyderne ikke har fået solgt alle deres endnu. Tidligere onsdag meldte de om 8.500 solgte til bold.dk.