3POINT
Nyheder25. feb. 2015

DBU headhunter hos Brøndby IF

DBU henter sin kommende elitechef hos Brøndby IF. Kim Hallberg skifter 1. april fra en stilling som team manager hos de blå/gule. 1. april skifter Kim Hallberg

3point person
3point.dk25. feb. 2015

DBU henter sin kommende elitechef hos Brøndby IF. Kim Hallberg skifter 1. april fra en stilling som team manager hos de blå/gule. 1. april skifter Kim Hallberg job. Brøndby IF's nuværende team manager er blevet headhuntet af DBU og rykker nogle hundrede meter mod nordvest fra Brøndby Stadion til DBU Allé i Brøndby Kommune. Hos unionen tiltræder Kim Hallberg en stilling som elitechef, hvor han skal referere til DBU’s administrerende direktør og bliver chef for både trænerudviklingschef Peter Rudbæk og den kommende talentudviklingschef. - Jeg har stor erfaring i at arbejde på tværs mellem klubber og har stort kendskab til talent-landskabet og arbejdet med at skabe udvikling i fodbolden, senest fra min tid i Brøndby. Jeg håber at kunne bidrage til at vi får udviklet endnu bedre spillere og skabt store resultater med vores landshold, siger Kim Hallberg til dbu.dk.

Det er et scoop

Den 38-årige kommende elitechef har tidligere haft seks år hos DBU som talentudviklingskoordinator og senere som landsholdssekretær for U21-landsholdet. Hos Brøndby IF er man på en gang glade på Hallbergs vegne, men også kede af at miste en god medarbejder. - Der er ingen tvivl om, at DBU får en leder, som har de helt rette kompetencer til det job, han skal bestride. Det er et scoop. Kim har været en stor gevinst for os at have i teamet, hvor alt omkring holdet har været sat i system, og der er grund til at rose Kim for et fantastisk samarbejde ikke mindst på det strategiske plan, siger sportsdirektør Per Rud til klubbens hjemmeside.

Mest kommenterede nyheder