3POINT
Nyheder22. sep. 2016

David Nielsen: Tætteste på Superliga-kamp med historisk vingesus

Lyngby-træner David Nielsen glæder sig meget til kampen mod Brøndby, som han mener er det tætteste vi kommer på en Superliga-kamp med historisk vingesus. Torsda

3point person
3point.dk22. sep. 2016

Lyngby-træner David Nielsen glæder sig meget til kampen mod Brøndby, som han mener er det tætteste vi kommer på en Superliga-kamp med historisk vingesus. Torsdag aften tørner Lyngby og Brøndby sammen på Lyngby Stadion og de Kongleblås træner David Nielsen glæder sig til opgøret. Han mener, at det er det tætteste vi kommer på en Superliga-kamp med historisk vingesus. - Det er vel det tætteste vi kommer på en Superliga-kamp med et historisk vingesus. Det bliver en kamp mellem to klubber, der har vanvittigt meget historie, både individuelt og i fællesskab, for der er spillet rigtigt mange indbyrdes kampe. Det er på mange måder en stor kamp for os, og vi glæder os helt sindssygt til at spille i aften, siger han til Lyngbys hjemmeside. Nielsen har også stor respekt for modstanderen fra Brøndby, som kommer til at volde alle i Superligaen problemer. - Brøndby har en tydelig og unik spillestil i Superligaen, og alle klubber har haft eller vil få problemer med Brøndby. Det vil vi givetvis også få, og det skal vi kunne håndtere. - Men vi skal i ligeså høj grad kunne håndtere den historiske relation mellem klubberne og den helt unikke kulisse, der givetvis vil være på tribunerne. Det er en ny prøvelse for os, men jeg er sikker på at spillerne er klar på opgaven og nyder den store opmærksomhed. Der er kampstart i Lyngby klokken 20.00.

Mest kommenterede nyheder