3POINT
Nyheder17. nov. 2016

David Boysen: Var indstillet på blodtud og blåt øje, da Auri kom til Brøndby

David Boysen nåede i sin korte tid i Brøndby at opleve tre trænere, og han fortæller nu om forløbet i en længere selvskrevet artikel hos Spillerforeningen. Blan

3point person
3point.dk17. nov. 2016

David Boysen nåede i sin korte tid i Brøndby at opleve tre trænere, og han fortæller nu om forløbet i en længere selvskrevet artikel hos Spillerforeningen. Blandt andet taler han om skiftet, Auri og Zorniger. David Boysen skiftede til Brøndby den 25. januar og 8. juli blev han solgt videre. På trods af så kort tid i klubben nåede den 25-årige offensivspiller at have hele tre forskellige trænere. Boysen kom til Brøndby efter at have haft stor succes med Lyngby i 1. division, da han simpelthen ikke kunne takke nej til muligheden. - Selvom jeg havde snakket forlængelse med David og Thomas (Nørgaard, red.) og beroliget dem, så kunne jeg ikke sige nej, da Brøndby ringede. Lyngbys kontrakttilbud var godt, men det lå stadigvæk i baghovedet, at de nogle måneder forinden havde afvist mig, da jeg kom til dem. Og så er jeg en vestegnsdreng, og jeg har altid drømt om at spille på Brøndby Stadion. Jeg tøvede ikke to sekunder, skriver han i en længere sag hos hos Spillerforeningen, hvor Boysen selv har været ved tasterne.

Klar til blodtud og blåt øje

Den 9. marts stoppede Thomas Frank i Brøndby og ind kom Auri Skarbalius, som David Boysen havde haft det svært med i Viborg. Det var ikke et gensyn, som huede Boysen, men han var indstillet på at få talt om tingene. Selvom det så skulle koste en blodtud og et blåt øje. - Jeg skiftede til Brøndby, og efter to uger stod han der igen. Træneren, som det var gået helt galt med i Viborg. Det var et gensyn med Auri. Vi vidste alle sammen, at pressen ville elske den historie, så vi skyndte os at få det snakket igennem. Det var også vigtigt på det personlige plan for os begge to. Hvis vi kom ud fra mødelokalet med blod ud af næsen og et blåt øje, så måtte vi jo tage den derfra. Vi var tvunget til at tage snakken, der var ingen vej uden om, siger Boysen.

Ingen julekort til Zorniger

Tredje og sidste træner i Boysens Brøndby-tid var Alexander Zorniger. Troels Bech troede, at den hurtige og driblestærke spiller ville passe godt ind, men Zorniger var ikke enig. Boysen blev skudt afsted og i dag er der ingen sure miner. - Jeg synes selv, jeg spillede en god halvsæson. Jeg præsterede, holdet kvalificerede sig til Europa og der var en god stemning. Kort tid efter blev Alexander Zorniger ansat, og det ændrede igen min position. Troels Bech og min agent forsikrede mig om, at han ville kunne lide mig, fordi han elsker fart. I sidste ende blev udfaldet lidt anderledes. Han ville gerne have, at jeg skulle spille lidt længere tilbage på banen i en mere defensiv rolle. Han sagde nogle ting til mig, som jeg ikke var fan af, men jeg valgte ikke at reagere på det. - Der er ingen hard feelings. Det er svært at have overfor en person, som man kun har kendt i tre uger. Jeg passede bare ikke ind, og han ville gerne have mig ud, så der var luft i budgettet og plads i truppen til andre spillere. At det er en professionel vurdering, kan jeg kun have respekt, for det er jo svært at kritisere ham efter den start, de har fået. Jeg sender ham ikke et julekort, men jeg ønsker Brøndby og særligt spillerne det bedste, lyder det fra Boysen. David Boysen spiller i dag i Roda i den hollandske liga. Du kan læse alle hans tanker her.

Mest kommenterede nyheder