Daugaard forklarer: Derfor var Brøndby så gode under Ebbe Skovdahl
Kim Daugaard forklarer, at Ebbe Skovdahls træningsregime gjorde, at spillerne både var i god mental og fysisk form. Foto: HB Køge Under Ebbe Skovdahl vandt Brøn

Kim Daugaard forklarer, at Ebbe Skovdahls træningsregime gjorde, at spillerne både var i god mental og fysisk form. Foto: HB Køge Under Ebbe Skovdahl vandt Brøndby blandt andet tre mesterskaber i træk og kvalificerede sig til Champions League for første og eneste gang i klubbens historie. Ifølge Kim Daugaard skyldes det, at spillerne både var i fysisk og mental god form. - Da vi havde Ebbe, var vi i super god form. Vi vidste godt, at selvom vores modstandere kunne løbe langt, så var det ikke nok til at slå os, for vi kunne altid løbe længere end dem, og vi var også bedre på bolden. Samtidig havde Ebbe evnen til at give os den mentale styrke i form af hans meget hårde træning. Vi følte os altid fysisk ovenpå, og det gjorde os samtidig mentalt stærkere og gav os et kæmpe overskud allerede inden, vores kampe gik i gang, udtaler Kim Daugaard i et stort interview med bold.dk Læs også: Kim Daugaard fortryder ikke nej til Raúl og Atletico Madrid: Brøndby var det største, man som dansk spiller kunne opnå Faktisk var Brøndby i så god form, at modstanderne var bange for Ebbe Skovdahls gule hær. - Siden dengang har jeg flere gange hørt fra modstandere, at de sommetider var bange for at møde os, når de kom på Brøndby Stadion, og det følte vi også, at de var. Vi var allerede ovenpå inden kampen, når vi kunne se på modstanderne, at de var nervøse for at møde os. Det gav os en mental fordel med det samme, og som alle ved, spilles en stor del af fodbolden med det, der foregår mellem ørerne, udtaler Daugaard. Kim Daugaard er i dag assistenttræner i HB Køge.