
Freja Borne
Dataanalyse: Forskellen på de første 17 kampe
En ting er placeringen i tabellen, noget andet er holdbarheden over tid i præstationerne på banen. 3point.dk har analyseret præstationsdata fra de første 17 kampe i 2022/23 sæsonen med tilsvarende første 17 kampe i indeværende sæson for at finde svaret på, hvor meget har Brøndby rykket sig i præstationerne på banen?

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
En ting er placeringen i tabellen. Der kan være en berøring af held fra fodboldguderne, en statiatisk usandsynlig medgang - eller modgang. Mismod og manglende selvtillid, eller en overdreven selvtillid, der for en stund giver vinger.
Noget andet er præstationsdata. Sort på hvidt hvor godt et hold er til, over tid, at skabe grobunden for (bedre) gode resultater, eller en advarselslampe mod en række sejre, der måske bar mere præg af held end kvalitet?
Det er værd at notere sig allerede nu, at denne analyse IKKE behandler det spillemæssige udtryk, taktik eller spillervalg, men alene fokuserer på præstationsdata og udviklingen heri.
Forskellen et år senere
Svaret på udviklingen i præstationerne er det, som 3point.dk i denne analyse søger svarene på ved at stille spørgsmålene:
- Har der været en udvikling i præstationsdata mellem efteråret 2022 og efteråret 2023?
- Hvilken ændring har der været for perioderne?
- Hvad lå der bag ændringerne?
Data sort på hvidt
For at vurdere den generelle kvalitet i præstationerne er det første vi kigger på Expected Goals Difference, altså forskellen på egne skabte og modstandernes skabte chancer. Ligesom med budgetkontoen derhjemme, så kan husholdningen godt løbe rundt i en periode med minus (i fodboldtermer hvor et hold ligger i negatic xGD og alligevel laver point), men over tid vil banken komme og kræve huset, hvis ikke du kan betale dine regninger (altså at et hold over tid skaber bedre chancer end modstanderne = højere xG end xGA).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
For at få en forståelse for den overordnede præstation dykker vi et skridt dybere ned, og ser på henholdsvis xG (egne chancer) og xGA (modstandernes chancer) i de to perioder.
Først en sammenligning af egne skabte chancer (xG):

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Derefter en sammenligning af modstandernes skabte chancer (xGA):

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Det betyder grafikken
Brøndby sluttede efteråret 2022 på en 10. plads, mens efteråret 2023 sluttede på en 2. plads i Superligaen. Og nu tilbage til indledningen på denne analyse, for en ting er resultaterne, noget andet er præstationerne.
Dette kan vi udlede af præstationsdataeme:
- Brøndby har kontinuerligt henover efteråret 2023 spillet med en xG i plus, hvilket har givet potentialet til flere sejre end nederlag over tid
- Den tilsvarende periode i efteråret 2022 lå præstationsdata og svingede omkring nul, og flere gange også i minus
- Den offensive produktion i begge perioder har været relativt stabilt og tæt på hinanden, og generelt ligget på et fornuftigt niveau
- Defensivt er de to perioder som nat og dag, for mens efteråret 2022 var ustabilt og Brøndby groft sagt spillede hver kamp til at indkassere 1,5-2 mål, så har efteråret 2023 i langt størstedelen af tiden budt på defensive præstationer, hvor Brøndby har ligget til at indkassere 0,5-1 mål (og nej, man kan naturligvis ikke indkassere halve mål, men for at illustrere pointen glasklart
Opsummering
Defensiven har været fundamentet i det stabile plus på Expected Goals Difference i efteråret 2023. Brøndby har forbedret potentialet for bedre resultater over tid ved at decimere modstandernes chancer, og selv producere et stabilt niveau offensivt.