
Michael Jakobsen
Dataanalyse: En klinisk afstraffelse i chancemæsigt jævnbyrdigt derby
FCKs 3-0-sejr over Brøndby blev skabt på klinisk effektivitet, ikke chanceovervægt, og repræsenterer et sjældent udfald i en ellers jævnbyrdig kamp. Brøndby havde deres bedste periode op til pausen, men evnede ikke at omsætte momentum til mål, og blev straffet benhårdt af et effektivt FCK-hold.

Brøndby tabte 0-3 til F.C. København i et derby, der på resultattavlen lignede en ensidig affære. Men ser man nærmere på kampens data, tegner der sig et billede af en langt mere jævnbyrdig affære, hvor marginaler og effektivitet blev udslagsgivende.
xG og Monte Carlo: Redskaber til forståelse, ikke facit
Expected Goals (xG) er et nyttigt redskab til at måle kvaliteten af afslutninger. Tidslinjen viser, hvornår chancerne kom, og hvor store de var.
Monte Carlo-simuleringen går skridtet videre: ved at simulere tusindvis af kampe med de samme afslutninger kan vi vurdere sandsynligheden for forskellige slutresultater. Det giver kontekst til kampens udfald og afdækker, hvem der i reglen ville vinde lignende kampe.
xG-tidslinjen: Et derby uden åbne sluser
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Kampen åbnede med et godt Brøndby-pres, men uden at det kastede store chancer af sig. Kvistgaardens forsøg tidligt i opgøret blev den største mulighed indtil Jordan Larsson sparkede FCK på 1-0 i det 37. minut.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Lige før og kort efter pausen havde Brøndby sin bedste fase. De trykkede FCK ned og skabte flere chancer, men ingen med tilstrækkelig xG-værdi til for alvor at true. Chancen for at vende kampen ebbede ud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Efter pausen fik FCK scoret til 0-2 midt i Brøndbys pres, og det blev reelt kampens afgørelse. Brøndby producerede ikke længere noget nævneværdigt, og FCK kunne lukke kampen med 0-3 i slutfasen.
Monte Carlo: 0-3 lå uden for normalen
Kampen blev afgjort af klinisk udnyttelse. FCK scorede 3 mål på blot 0.87 xG. Ifølge simuleringen ville det ske i under 2% af tilfældene. Brøndbys xG på 1.13 antyder, at de i gennemsnit havde potentiale til ét mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
De mest sandsynlige slutresultater var overvejende med ingen eller et mål til hvert hold. I dette lys fremstår 0-3 som en voldsom afstraffelse i en kamp, hvor hjemmeholdet egentlig matchede modstanderen på chancekvalitet. Men reelt tabte på at FCK scorede på deres første (store) chance og aldrig kunne tippe kampen til egen fordel igen.
Analyse: Fire faser i et kampbillede
Kampen kan deles op i fire taktiske faser:
- Åbningsfasen (0-20 min): Brøndby pressede højt og satte tempo, men uden at skabe højkvalitetsafslutninger.
- Overgangen (20-40 min): FCK scorede på deres første store chance, og kunne herefter trække sig lidt tilbage.
- Midterfasen (40-60 min): Brøndby pressede igen på og skabte lidt xG-volumen, men ægte gennembrud udeblev. FCK slog til og scorede til 0-2.
- Afslutningen (60-90 min): Brøndby kunne ikke svare igen og skabte intet. FCK havde fuld kontrol og lukkede med 0-3.
Brøndby gik ind til kampen med en strategi bygget på defensiv kontrol og at vinde den første store chance. Da FCK tog den mulighed, havde Brøndby svært ved at skifte gear.
Konklusion
Brøndby spillede en taktisk balanceret kamp og matchede FCK i chancekvalitet. Men når et hold spiller så meget på marginalerne blev FCKs skarphed på første store chance afgørende. En 0-3-udfald var usandsynligt ifølge data og simulationer – men blev en realitet på en aften, hvor effektivitet trumfede.