Dataanalyse: Brøndbys fragmenterede sæson

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Der var et før og et efter vinterpausen Brøndby, og så var der et før og et efter grundspillets slutning Brøndby. For de blågules sæson har været en splintret og usammenhængene præstation. 3point.dk trækker en streg i sandet efter 22/23, og vurderer i denne analyse Brøndbys dataperformance.

INTRODUKTION.
Brøndby sluttede i det midterste felt af Superligaen på en 5. plads, efter 10 runder tidligere at have sneget sig med i top 6, da slutspillene blev opdelt. Sæsonen blev indledt med Niels Frederiksen som cheftræner, hvorefter Brøndby i vinterpausen skiftede til Jesper Sørensen. Men var der ræson i at skifte træner undervejs, og hvilken vej pegede skiftet indledningsvist for Jesper Sørensen? Og ikke mindst var det en beslutning dataen underbyggede, da Jesper Sørensen skiftede markant i udtrykket knap halvvejs i slutspillet? 3point.dk tager i denne analyse temperaturen på Brøndbys sæson, og retter blikket mod performancedataen bag.

DATA.
For at vurdere effekten af trænerskiftet er det nødvendigt, at dele sæsonen op og kigge på Brøndby før og efter vinterpausen. Tager vi perioden før vinterpausen først viser data, at Brøndby over tid var et udfordret hold. De blågule tillod ganske enkelt en højere kvalitet af skud imod end hvad de selv var i stand til at producere.

Brøndby producerede i snit henover efteråret 1,06 xG pr 90, men tillod 1,47 xGA, og kunne tilsvarende se den faktiske målscore ramme 1,18 - 1,59 mål. Brøndby trendede markant ned i efteråret, præstationerne var ikke til mere, for evnen til at skabe bedre chancer end modstanderne var der ganske enkelt ikke, hvorfor et hold over tid skal bero sig på held og tilfældigheder for point snarere end skabt kvalitet.

Trænerskiftet kom i vinterpausen, og det gav et markant løft de to væsentligste steder for Brøndby. For over tid var der en markant stigning i evnen til at producere chancer, ligesom der på samme tid var et fald i det de blågule tillod modstanderne at komme frem til af chancer.

Så to ting kan udledes fra grundspilskampene af data efter vinterpausen:
- Brøndby lå i plus på expected goals difference, og gav dermed sig selv muligheden for at scoree mere end modstanderne over tid
- De faktiske præstationer blev fulgt op, og Brøndby scorede mere end modstanderne over tid

Brøndby oplevede efter en håndfuld kampe en afvigelse mellem potentialet i præstationer og det faktiske output på målforskellen. Holdet oplevede en periode, hvor det indkasserede langt flere mål end det statistisk set burde ud fra de givne chancer til modstanderen, og omvendt scorede Brøndby slet ikke tilsvarende det potentiale der blev skabt.

Knap halvvejs igennem slutspillet skete en markant ting for de blågule. Den røde kurve over xGA (chancer imod) gik over den grønne kurve med xG (egne chancer), og sådan fortsatte det slutspillet ud. Brøndby oplevede bare den modsatte afvigelse nu, i og med deres løbende målforskel gik i plus hen mod slutningen (af slutspillet).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

ANALYSE.
Bøndbys første halvdel af sæsonen var katastrofal. Holdet lå i et markant minus på xGD (forskellen på egne og modstanderens chancer), og alt andet lige ville dette betyde flere pointtab end sejre over tid.

Det begyndte at vende en smule omkring transfervinduets lukning, hvor truppen i Brøndby også havde fået tilført nogle markante profiler. Et kig på xGD (skellet mellem den grønne og røde kurve) og den faktiske målforskel fortæller om samklang mellem præstationer og point i denne periode.

Taktisk var det dog en rodeperiode, som også hurtigt igen kom til udtryk i performancedata. Holdet spændte over 4-3-3 til 4-4-2 med en diamant på midtbanen til 4-3-1-2 uden der kom en varig succesfuld periode ud af det.

For det droslede hurtigt nedad igen, og Brøndby kunne ikke få motoren til at køre. Der var to kæmpe store issues, for ikke nok med at Brøndby lå omkring 1,50 xGA pr 90 i denne periode, så kunne de også se en offensiv, der knapt kom over 1,00 xG i samme periode. Så til trods for nogle sporadiske perioder med plus på målforskellen pegede det ikke mod bæredygtighed over tid.

Trænerskiftet kom i vinterpausen, hvor Jesper Sørensen tonede klart flag med en rød tråd for spillestil og formation. Brøndby spillede 4-3-3, og der skulle være fokus på short passing og spil i mellemrummene.

Brøndby trendede med det samme op. De oplevede en øjeblikkelig stigning i den offensive produktion (som lå og kyssede 2,00 xG i perioden), ligesom holdet faktisk også kunne se modstandernes målchancer blive kvalt ned til et leje omkirng 1,00 xGA.

Der forekom et mindre dyk i evnen til at skabe chancer, ligesom modstanderne også øgede deres chancer en smule, men Brøndby lå stadig i plus over tid trods de første kampe i slutspillet. Men de blågule oplevede en afvigelse i denne periode, for den faktiske målforskel gik (markant) i minus, i og med Brøndby oplevede et par markante resultmæssige nederlag(især Viborg og Randers hjemme). Resultaterne trendede nedad, men Brøndby blev også hårdt straffet i perioden vurderet ud fra performancedata.

En væsentlig pointe for denne analyse er, at det handler om at se tendensen over tid til at skabe og forsvare chancer, og ikke dykke ned i enkelte præstationer. For der hersker næppe mange der vurderer Brøndby spillede en god kamp mod fx Randers hjemme, pointen er, at nederlagets størrelse blev en outlier på måltavlen, og ikke skal påvirke dømmekraften på kort sigt.

Jesper Sørensen lod herefter sit mandskab sadle om, og spillestilen blev simplificeret markant. Short passing delen blev skåret meget ned, og især i det opbyggende spil tog Brøndby langt færre chancer på bolden i et forsøg på at undgå at lade den cirkulere ind centralt, og spillede langt mere direkte og med en mindre boldbesiddelse til følge.

Brøndby kom bare ikke til at skabe flere chancer end før. Tværtimod stagnerede den offensive skaberevne over tid. Men Brøndby konverterede i en markant højere rate end de gjorde kort tid forinden. Defensivt tillod man løbende mere eller mindre det samme imod. Men kunne i denne periode mod slutningen af slutspillet se modstanderne konvertere i lavere grad end tidligere.

Slutningen af sæsonen så et Brøndbyhold der alignede deres xG og xGA, det blev mere lukkede kampe, forstået på den måde, at xGD - altså differencen på egne og modstanderens chancer - blev mindre og kampene mere afgjorte af individuelkvalitet og held på dagen fremfor en løbende evne til at skabe flere chancer over tid.

KONKLUSION.
Brøndby oplevede en fragmenrete sæson. Først en halvdel med markant flere chancer til modstanderne end Brøndby selv skabte, og tilsvarende ringe resultater. Så kom en periode med en ny spillestil og succes, både i performancedata og i faktiske resultater. En resultatmæssig knytnæve i hovedet i starten af slutspillet fik Jesper Sørensen til at sadle om på udtrykket.
 Vurderet på resultaterne gav det en række point, men ud fra data pegede det mod en periode, hvor medvinden også blæste Brøndbys vej, så resultaterne gav udtryk for en bedring der ikke helt stod at måle på samme niveau i data.