3POINT
Nyheder1. okt. 2015

Dario Dumic: Måske gider klubben ikke forlænge med mig

En af Brøndbys fans absolutte helte, Dario Dumic, var sat af holdet til kampen mod FC København. Det var han naturligvis skuffet over og en kontraktforlængelse

3point person
3point.dk1. okt. 2015

En af Brøndbys fans absolutte helte, Dario Dumic, var sat af holdet til kampen mod FC København. Det var han naturligvis skuffet over og en kontraktforlængelse bliver der for tiden ikke talt om. Brøndbys unge midterforsvarer, Dario Dumic, blev sat af til kampen mod FC København, hvilket han naturligvis var skuffet over. Til 3point.dk fortæller han om skuffelsen og sin reaktion. - Vedrørende kampen, så var det fedt, at vi vandt. Men det var selvfølgelig ikke sjovt at se den fra bænken. Det vigtigste var dog vi fik en sejr. - Det var en kæmpe skuffelse for mig ikke at spille kampen. Jeg fik ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke skulle spille. Jeg ved ikke, om det var en taktisk ændring af holdet. Det kan godt være, men jeg ved det ikke selv. Måske kan man se det udefra, men jeg ved det i hvert fald ikke. - Men den eneste vej tilbage på holdet er på træningsbanen. Når man ikke spiller, så har man overskud til at træne noget ekstra og blive bedre til nogle ting. Det gør jeg hver gang jeg ryger af holdet. Jeg begynder ikke at tude over jeg ryger af holdet. - Det er dog en mega stor skuffelse, da jeg er nu er blevet sat af 10-15 gange over de sidste to år. Jeg træner bare videre og gider ikke klynke over det overhovedet. Sådan er det bare. Kontraktforlængelse uvis Dario Dumic har kontraktudløb i sommeren 2016. Han kan fra nytår gå i dialog med andre klubber. Om en eventuel kontraktforlængelse med Brøndby, siger han: - Jeg har endnu ikke gjort mig nogle tanker om, hvad jeg helst vil. Det er svært at svare på, hvad jeg helst vil. Ryger jeg ind og ud af holdet, så... - Jeg elsker Brøndby og klubben er jo mit hjem. Det er her jeg hører til. Men det er klart, at det skal være på nogle ordentlige og fair vilkår. Der har endnu ikke været kontakt mellem mig og klubben om en kontraktforlængelse og der er ikke lavet nogen aftale endnu. Det er jo ikke engang sikkert, at de gider forlænge med mig. - Jeg tænker ikke så meget over det og tager en dag af gangen. Men jeg kan jo tale med andre klubber 1. januar 2016. Det er jo en mulighed jeg holder åben, da vi endnu ikke har talt sammen her i Brøndby, siger den sympatiske spiller afslutningsvis til 3point.dk. Dario Dumic og de øvrige Brøndby-spillere kan følges på hjemmebane på søndag, når holdet tager imod Esbjerg.

Mest kommenterede nyheder