3POINT
Nyheder26. feb. 2020

Danmark U/18: Fuld tid til Kvistgaarden og debut til Juul

Mathias Kvistgaarden fra Brøndby IF fik fuld tid, da det danske U/18-landshold onsdag aften på udebane mødte Spanien og tabte knebent. Klubkammeraten Tobias Juu

3point person
3point.dk26. feb. 2020

Mathias Kvistgaarden fra Brøndby IF fik fuld tid, da det danske U/18-landshold onsdag aften på udebane mødte Spanien og tabte knebent. Klubkammeraten Tobias Juul fik debut på U/18-landsholdet med en startplads i målet.FOTO: DBUOnsdag i de tidlige aftentimer var det danske U/18-landshold på en svær opgave på udebane mod Spanien, men leverede langt henad vejen en fin indsats. Ikke mindst før pausen, hvor Danmark dominerede. Det resulterede i en meget tidlig føring ved Silkeborgs Frederik Carstensen. Begge Brøndby-spillere i den danske trup var med fra start, og Mathias Kvistgaarden var en af fem, der fik fuld tid. De to målmænd i truppen skulle planmæssigt have en halvleg hver, og i den annoncerede opstilling fik Jonathan Ægidius fra Lyngby BK første halvleg. Af en eller anden grund blev der byttet rundt, så Brøndby-keeper Tobias Juul startede inde til sin debut på U/18-landsholdet. Desværre for Tobias Juul og Danmark fik spanierne scoret på deres eneste reelt farlige forsøg i første halvleg. Et noget tyndt straffe godt og vel ti minutter før pausefløjtet. I den modsatte ende have danskerne et par gode muligheder for atter at bringe sig i front, men skarpheden manglede. Efter pausen kom Spanien langt mere med i kampen, hvilket resulterede i en scoring efter knap ti minutters spil. Som tiden gik blev hjemmeholdet mere og mere dominerende, mens danskerne virkede til at gå trætte. Derfor kom der aldrig rigtig spænding om udfaldet til sidst, hvor Danmark ikke formåede at lægge et pres på spanierne. Næste gang det danske U/18-landshold skal i aktion bliver i starten af juni, hvor der på hjemmebane venter to venskabskampe mod Frankrig - endnu en stærk modstander. Spillested er endnu ikke valgt, men kampene er programsat til henholdsvis den 3. og den 5. juni. Kampfakta Spanien - Danmark 2-1 (1-1) Der var to ændringer til startopstillingen: Aral Simsir blev erstattet af Noah Crone helt fremme, mens Tobias Juul erstattede Jonathan Ægidius i målet. 03. minut: 0-1; Frederik Carstensen 34. minut: 1-1; Yeremy Piño (straffe) 46. minut: Anders Dahl IND / Mathias Voss UD 46. minut: Jonathan Ægidius IND / Tobias Juul UD 46. minut: Tobias Damtoft IND / Frederik Carstensen UD 54. minut: 2-1; Robert Navarro 59. minut: Gult kort til Noah Crone (DK) 64. minut: Jonas Jensen-Abbew IND / Christoffer Palm UD 64. minut: Mohammed Fazal IND / Oliver Bjerrum UD 64. minut: Frederik Christensen IND / Kristoffer Lund Hansen UD Indtil et nyt U/18-landshold udtages kan den danske trup med klubtilhørsforhold ses her.

Mest kommenterede nyheder