3POINT
Nyheder17. nov. 2014

Daniel Stückler: Det gik godt

Daniel Stückler føler selv, at han faldt fint ind i spillet og gjorde et godt indtryk, da Brøndby-angriberen blev skiftet ind under det danske U/19-landsholds a

3point person
3point.dk17. nov. 2014

Daniel Stückler føler selv, at han faldt fint ind i spillet og gjorde et godt indtryk, da Brøndby-angriberen blev skiftet ind under det danske U/19-landsholds anden kamp ved EM-kvalifikationen i Portugal. Det danske U/19-landshold deltager i disse dage ved en EM-kvalifikation i det sydlige Portugal, hvor de øvrige deltagere udover værtsnationen er Albanien og Wales. Under Danmarks sejr på 4-1 over Wales i de rød/hvides anden kamp i turneringen blev Brøndby-angriberen Daniel Stückler skiftet ind til sine første minutter i det 63. minut. - Det var dejligt at komme ind og få nogle minutter, og jeg føler, at jeg gjorde et godt indtryk. Jeg faldt fint ind i spillet, siger Daniel Stückler til 3point.dk og afslører samtidig, at klubkammeraten Rezan Corlu spillede en fin kamp.

Puljefinale mod Portugal

Netop Corlu har fået mest spilletid blandt Brøndby-spillerne i den danske trup med godt og vel en times spilletid i begge de to første kampe. 1-0 over Albanien på mål af Rezan Corlu og 4-0 over Wales. Daniel Stückler har som nævnt fået omkring en halv time, mens Malthe Johansen, der er lejet ud fra Brøndby IF til FC Porto, fik 80 minutter mod Albanien. I eftermiddag kl. 16:00 gælder det så Portugal i puljefinalen, hvor Danmark med en bedre måldifference kan nøjes med uafgjort. Begge hold er videre til de såkaldte Elite Rounds til foråret - den afgørende EM-kvalifikation - men en evt. vinder af kampen vil stå med gode muligheder for at blive en af de syv topseedede til foråret.

Mest kommenterede nyheder