Daniel "Dingo": Det er surrealistisk at vi har vundet

Mandag aften skulle eSuperligaen afgøres i Forum. Det var Play off, og kun de 8 bedste hold fra grundspillet stod tilbage. Her var Brøndby repræsenteret. Brøndby gik hele vejen og efter en hæsblæsende finale mod Vejle Boldklub, så kunne de blå-gule drenge lade sig hylde som årets vinder af eSuperligaen 2018

eSuperligaen skulle mandag aften afgøres, og her var Brøndby med. Brøndby vandt først kvartfinalen mod Lyngby. Derefter stod den på semifinale mod AGF. Her gik Brøndby videre efter en scoring i sidste sekund af "Fredberg" i hans kamp mod "FifaÜstun". Så stod den på finale mod Vejle Boldklub, og efter en tredje og altafgørende kamp mellem "Fredberg" og "LordHjort", så kunne Brøndby lade sig hylde som eSuperliga mestre 2018. 3point.dk har dagen derpå talt med "Dingo" om den store triumf i Forum.

-Play off er måske nok det vildeste, jeg har prøvet indtil videre i mit liv, hvis ikke det største faktisk. Vi spiller foran flere tusinde mennesker, og det er ikke kun fans, som er kommet, men også vores familier og venner. Det betød rigtig meget for mig, og det ved jeg at det også gjorde for Frederik. Så vi vidste bare at vi havde så mange bag os og det gav også noget mere. Jeg havde selv 14 venner med til Forum, for at støtte mig, og de tog så med i byen bagefter for at fejre sejren. Det var virkelig fedt. Men vi lod os faktisk ikke påvirke så meget af alle tilskuerne, for vi vidste, hvor vigtigt det her var for os. Så vi prøvede at lukke os lidt inde i os selv og ikke blive distraheret, som vi måske kunne komme til i grundspillet.

-Vi vidste, da vi stod i kvartfinalen, at vandt vi nu, så skulle vi ind på den store scene. Det var meget motiverende at have den tanke kørende i hovedet. Men jeg havde i min vildeste fantasi aldrig troet, da jeg startede min professionelle Fifa-karriere, at jeg skulle nå hertil. Det kommer faktisk lidt bag på mig, at Fifa er blevet taget til så store højder på så kort tid. Det var vanvittig at træde ind på den store A-stream scene i semifinalen, og det er det vildeste jeg har oplevet indtil nu.

-Da vi så stod i den semifinale og Frederik scorede i sidste angreb... Den følelse kan ikke beskrives.Jeg har ingen ord for det. Det var så vildt og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Kampene i semifinalen mod AGF mindede utrolig meget om kampene mod dem i grundspillet. Der gjorde de præcis det samme mod os. De vendte kampen og sikrede sig den samlede sejr der. Så det er bare fuldstændig hjernedødt godt lavet af Frederik. Men det kræver også at have marginalerne med sig, og dem havde vi der.

-Vi så så at Vejle slår FCK ud i deres semifinale. Der var vi i chok. Det skal ikke være nogen hemmlighed, at udover Frederik og mig, så har FCK nok de to bedste spillere på deres hold, og på papiret nok også stærkere end os. Men selvfølgelig havde vi da troen på, at vi ville kunne slå dem, hvis det havde været os mod dem i en finale. Vi er dog Brøndby, og derfor syntes vi jo også det var fedt da FCK så røg ud, selvom en derby-finale havde været vildt.

-Min kamp, da vi nåede finalen, blev tættere end forventet, men skulle den tippe til nogen, så mener jeg også at det var til mig. Jeg var klart farligst og jeg ville gerne have haft lukket den og undgået straffesparkskonkurrencen. Da jeg brændte mit første straffespark, tænkte jeg det er bare løgn det her, men alligevel fik jeg holdt hovedet koldt og kørt den hjem. Jeg kan dog ikke helt forstå det, da det er slut. Min reaktion sagde også meget. Jeg var helt uforstående overfor, at jeg lige havde vundet og taget det første stik.

-Vi nåede så til kamp tre, som var den altafgørende kamp om sejren, og det er faktisk lidt en sjov historie om, hvordan vi finder ud af hvem af Frederik og jeg som skulle spille sidste kamp. Vi havde aftalt inden finalen, at tabte Frederik kamp nummer to, så skulle jeg spille og det indgiver vi så på scenen. Vi bliver så i tvivl da vores Coach og jeg bliver enige om at Frederik skulle spille igen da han havde godt styr på "LordHjort". Det indgiver vi så, men så går Frederik i panik. Han ville have jeg skulle spille den sidste kamp og at vi skulle indgive mig. Men vi får så at vide, at vi kun kunne lave det om en gang. Så da vi havde valgt Frederik, så skulle han spille og det gik jo meget godt.

-Jeg var helt oppe og køre, da Frederik scorede til 4-2 i den sidste kamp. Måske nærmere lettet over at den var hjemme, og jeg blev også en smule rørt. Det var surrealistisk at vi stod og havde vundet eSuperligaen. Det er noget af det største der er sket i mit liv. At jeg kan få lov at opleve det her så tidligt i min karriere er bare kæmpe stort. Jeg er så glad.

-Nu skal Frederik og jeg til Klub-VM sammen i 2019 og det glæder vi os meget til. Jeg tror også at det bliver rigtig godt for os, fordi vi kender hinanden så godt nu ovenpå det her. Vi har en rimelig klar gameplan og vi har ligesom varmet lidt op til Klub-VM på en måde ved at spille eSuperliga sammen, og jeg er sikker på at vi kommer til at gøre det godt. 

Det er endnu ikke sikkert hvornår eSuperligaen 2019 starter.