3POINT
Nyheder29. maj 2016

Daniel Agger stopper i Brøndby

Daniel Agger har besluttet sig for ikke at fortsætte i Brøndby. Det er endnu uvist hvad fremtiden byder på. Daniel Agger stopper i Brøndby, når hans kontrakt ud

3point person
3point.dk29. maj 2016

Daniel Agger har besluttet sig for ikke at fortsætte i Brøndby. Det er endnu uvist hvad fremtiden byder på. Daniel Agger stopper i Brøndby, når hans kontrakt udløber denne sommer. Det har forsvarskaptajnen besluttet. Han kan derfor spille sin sidste kamp i den gule trøje i dag mod Sønderjyske. - Ud over hans indsats på banen, der taler for sig selv, har han været en fantastisk ambassadør for klubben og taget det ansvar, der følger med, når man spiller for Brøndby IF. At han er så populær blandt fans i ind- og udland, det handler ikke kun om hans evner på fodboldbanen som en eminent forsvarsspiller – det handler også om hans velvilje til at møde sine og klubbens fans og bruge tid med dem, hvilket har været imponerende at følge, siger sportsdirektør Troels Bech om Agger på klubbens hjemmeside. - Og hvis man er i tvivl om, hvad Brøndby IF betyder for Daniel Agger, skal man blot huske på, at selv om han kunne have fortsat i en de helt store klubber i europæisk fodbold, så var det Brøndby IF, han valgte at komme hjem til. Og kærligheden er gengældt. Vi havde gerne set Daniel fortsætte hos os, også som en del af nye sportslige strategi, men nu siger vi et spillemæssigt farvel til hinanden, og vi ønsker Daniel alt det bedste i fremtiden. Du kan være med til at sige farvel til Daniel Agger på Brøndby Stadion i dag klokken 17.00.

Mest kommenterede nyheder