3POINT
Nyheder21. apr. 2016

Daniel Agger: En del af Brøndby at rejse sig igen

Pokalexitet mod FC København gør ondt på Daniel Agger, som dog understreger vigtigheden af at rejse sig igen. Det er en del af Brøndby, siger han eksklusivt til

3point person
3point.dk21. apr. 2016

Pokalexitet mod FC København gør ondt på Daniel Agger, som dog understreger vigtigheden af at rejse sig igen. Det er en del af Brøndby, siger han eksklusivt til 3point.dk. FOTO: Mikkel Johansen Det var en slukøret Daniel Agger, som 3point.dk fangede efter pokalnederlaget til FC København onsdag aften. Men det var også en Agger, der ikke kunne bebrejde sine medspillere, som gav alt. - Det gør sgu ondt på os alle sammen. Vi taber til et bedre hold, selvom jeg ikke synes de viser det på banen i dag. Det er mere generelt et bedre hold, udtaler han til 3point.dk - Jeg synes alle drengene gav alt, hvad de havde. Der er ikke nogen at klandre. At de scorer på den måde, de scorer på, er selvfølgelig utur. Men det er måske forskellen på os og dem lige i øjeblikket. De er skarpe, når de får chancen, og det har vi ikke været. Det har været hele vejen rundt. Men jeg synes godt alle drengene kan være stolte. De gjorde alt det, vi havde snakket om, og så kan man sgu ikke forlange mere. - Men vi spillede os til chancer og det gør det bare endnu mere frustrerende.

Vi skal rejse os

Agger understreger nu vigtigheden af at komme videre. Den missede pokalfinale var et hak i tuden, men nu skal holdet rejse sig. Det er en del af Brøndby, fortæller han til 3point.dk. - Nu er der ikke andet for end at komme videre. Det handler om at skyde brystet frem og holde hovedet højt. Vi skal videre og det kommer vi også, for vi kunne jo godt mærke at præstationen var god. Lige nu kan vi ikke bruge det til så meget, men det kan vi forhåbentlig på søndag. - Vi skal rejse os. Det er en del af Brøndby. Hvis du vil opnå resultater, er du også nødt til at rejse dig, for der vil komme bump på vejen. Det her er et af de større, men når præstationen var som den var, bliver det nemmere at rejse sig.

Hatten af for fansene - igen og igen

Han retter dermed i stedet fokus mod Superligaen, hvor Brøndby fortsat jagter top 3. - Vi skal have den top 3. Hvis vi kan finde det her frem hver eneste gang, skal vi nok ende i top 3, men det kræver også at vi er der hver gang. Kampen mod FC København var Aggers anden på blot få dage. Men der er ingen bøvl med kroppen og forsvarskaptajnen har det godt og roser også klubbens fans - igen. - Det føles godt i kroppen. Jeg har det godt. Jeg var virkelig klar i dag. Men vi skal videre nu. Vi havde en god følelse i kroppen og en god følelse i pausen. Vi havde fansene bag os. De var der 100% og det er også noget af det, vi kan tage med. Det er en god oplevelse for de her drenge, selvom det desværre blev et forkert resultat. Gang på gang på gang må vi bare tage hatten af for de fans, slutter Agger. Næste opgave for Brøndby og Agger er mod AGF på søndag.

Mest kommenterede nyheder