Daniel Agger blandt Liverpool-legender i velgørenhedskamp
Daniel Agger er en del af det Liverpool-hold fyldt med legender, der skal spille velgørenhedskamp mod Real Madrid. Daniel Agger indstillede i sommer karrieren.

Daniel Agger er en del af det Liverpool-hold fyldt med legender, der skal spille velgørenhedskamp mod Real Madrid. Daniel Agger indstillede i sommer karrieren. Han optrådte i sin professionelle karriere for to klubber: Brøndby IF og Liverpool FC. I begge klubber har Agger legende-status. På lørdag spiller et legendespækket udvalgt Liverpool-hold en velgørenhedskamp mod Real Madrids ditto. Daniel Agger er en del af Liverpool-truppen, som også tæller navne som Steven Gerrard, Jamie Carragher, Robbie Fowler og John Arne Riise. Fowler vil bære anførerbindet, mens Ian Rush er træner. Real Madrid har blandt andre spillere som Roberto Carlos og Luis Figo med. Formålet med kampen er at samle penge ind til Liverpool FC's velgørende formål. Kampen kan ses på lørdag klokken 16.00 dansk tid og bliver vist på TV3 Sport2 samt streamet gratis på Liverpools Facebook-side. Liverpool-truppen til velgørenhedskampen: Ian Rush Robbie Fowler Jerzy Dudek Sander Westerveld Stephane Henchoz Alan Kennedy Bjorn Tore Kvarme Jason McAteer Daniel Agger Phil Babb John Arne Riise Steve McManaman John Aldridge Steven Gerrard Luis Garcia Michael Owen Vladimir Smicer Salif Diao Patrik Berger Dietmar Hamann Gary McAllister Jamie Carragher David Thompson