
Teis Markfoged
Dan Anton Johansen: Der er en lille tyk en på midten
Det var en Brøndbylegende godt igang med sin arbejdsdag, som 3point.dk fangede mandag formiddag til en snak aftenens legendekamp, da Dan Anton Johansen besvarede opkaldet. Den gamle fighter fra vestegnen lagde ikke skjul på, at han så frem til at deltage i aftenens kamp, og forklarede også at der var et par navne i den sorte bog på modstanderholdets der skulle betales tilbage til for fortidens skærmydsler.

Dan Anton Johansen gør sig i dag som håndværker efter tiden på fodboldbanen rendt ud, så det var en mand godt i gang med sin arbejdsdag som 3point.dk fangede til en snak om aftenens legendekamp på Brøndby Stadion. Og det var også en tidligere spiller, som den dag i dag er kæmpe fan af klubben, og som derfor også var på stadion i maj måned, da mesterskabet blev sikret efter 16 år uden:
- Det var en kæmpe forløsning med det mesterskab. Jeg kommer jo stadig til alle de kampe jeg kan, og jeg var også derude til kampen mod FCN i maj. At mesterskabet blev vundet var en kæmpe forløsning, jeg var jo selv på banen sidst det skete, så det siger noget om hvor lang tid siden det var.
Den gamle defensivspiller er nærmest ikke færdig med at grine før end han fortsætter:
- Det var fedt at se igennem sæsonen hvordan holdet udviklede sig, og blev bedre kamp for kamp. Jeg var jo som sagt derude mod FCN, og det var helt fantastisk!
Adspurgt omkring hvilken mentalitet den tidligere Brøndbyspiller møder op med til aftenens legendekamp kommer svaret prompte:
- Der er kun en ting der tæller! Det er en sejr. Kan godt være der er gået en del år siden, men jeg spiller altid for at vinde. Vindermentaliteten er den samme som dengang.
Og så tilføjer han igen grinende:
- Det går bare lidt langsommere.
For et kort øjeblik svinder grinet ind, og alvoren kommer tilbage:
- Jeg er i elendig form, men viljen er der stadig. Har løbet nogle enkelte ture her op til, og så var jeg nede og træne i går.
For at grinet så igen kommer buldrende med en enorm portion af selvironi:
- Det skulle jeg aldrig have gjort hahaha (trænet). Er du vanvittig jeg har ondt i benene lige nu.
Aftenens legendekamp bliver en kavalkade af nostalgi, men for Dan Anton Johansen bliver det stadig en kamp han vil vinde. Men som han selv siger, succeskriteriet har ikke ændret sig, det er stadig sejren der tæller. Men han regner dog med at lade andre skinne, igen driver selvironien ned af væggene og humoren er dejlig afvæbnende da han tilføjer:
- Jeg garanterer ikke 90 minutter på banen, succeskriteriet må være en halvleg, men det er også rimeligt at jeg giver nogle andre plads til at shine og få lidt tid på banen.
Spurgt ind til modstanderholdet, og om der er nogle gamle regnskaber der skal gøres op kommer Dan Anton Johansen igen med et stort grin i telefonen og siger knastørt:
- Der er en lille tyk en på midtbanen hos de andre, hans fornavn er Stig, der er noget der skal betales tilbage der hahahaha. Han står i den sorte bog.
Dan Anton Johansen spillede i perioden 1999-2006 259 kampe for Brøndby, hvor det blev til 10 mål. Dagens legendekamp bliver spillet på Brøndby Stadion med kampstart klokken 18.