3POINT
Nyheder20. dec. 2017

Daily Mirror: Nottingham Forest vil angiveligt byde på Frederik Rønnow igen

Daily Mirror melder nu, at Frederik Rønnow atter er populær i Nottingham Forest, der angiveligt vil placere et nyt bud på Brøndby-keeperen. Nottingham Post, HIT

3point person
3point.dk20. dec. 2017

Daily Mirror melder nu, at Frederik Rønnow atter er populær i Nottingham Forest, der angiveligt vil placere et nyt bud på Brøndby-keeperen. Nottingham Post, HITC.com og Derby Telegraph skriver i dag om interesse i Frederik Rønnow fra Nottingham Forest. Det er Daily Mirror, som er kilden, og ifølge Here is the City skriver avisen på side 50 i deres printudgave, at Nottingham Forest er klar til igen at byde på Frederik Rønnow. Efter 22 ud af 46 runder er Nottingham på 11.-pladsen med en negativ målscore og syv point op til sjettepladsen, som giver adgang til playoff-kampene om kvalifikation til Premier League. Læs også: Ferie-update: Sådan bruger Brøndby-spillerne ferien Forest blev også meldt interesserede i sommers, hvor der helt til det sidste øjeblik i transfervinduet var forhandlinger omkring Rønnows fremtid, og særligt Crystal Palace blev nævnt. Selv afviste Frederik Rønnow et skifte til Nottingham Forest over for 3point.dk, og det skulle derfor være en smule overraskende, hvis klubben nu skulle være interessant for den ambitiøse landsholdskeeper. Crystal Palace er efter en katastrofal start nu ubesejrede i syv kampe, og er kravlet væk fra nedrykningspladserne. Førstekeeperen er 38-årige Julian Speroni, og reserverne er 30-årige Wayne Hennessey og 20-årige Dion-Curtis Henry, som kom til i sommers. 3point.dk's transferpolitik 3point.dk ønsker som udgangspunkt at informere vores læsere om alle spillere, der bliver kædet sammen med Brøndby IF. Ved hvert tilfælde vil det klart blive deklareret, hvem som er kilden til historien, og selvfølgelig hvilken spiller det drejer sig om. På den måde håber vi, at vores læsere kan blive oplyst om Brøndby-relaterede transferemner på bedste vis, sådan at de selv kan forsøge at tage stilling til, hvornår der er konkret interesse fra Brøndby, hvornår en klub forsøger at skabe et scenarie eller om en agent forsøger at tale sin spillers sag.

Mest kommenterede nyheder