3POINT
Nyheder19. maj 2017

Dårligste Brøndby-præstation i sæsonen

Torsdag aften var Brøndby IF en tur i det vestjyske for at møde Esbjerg fB i U/17-Ligaen. Det blev til den måske dårligste præstation i sæsonen af de blå/gule i

3point person
3point.dk19. maj 2017

Torsdag aften var Brøndby IF en tur i det vestjyske for at møde Esbjerg fB i U/17-Ligaen. Det blev til den måske dårligste præstation i sæsonen af de blå/gule i et opgør, hvor man ellers kunne have sikret sig medaljer med to kampe tilbage at spille. Onsdag aften tabte FCK noget overraskende med 2-1 på udebane mod U/17-Ligaen bundprop fra HB Køge. Det resultat betød, at Brøndby IF torsdag aften kunne sikre sig medaljer med endnu to kampe tilbage at spille. Det krævede en sejr på udebane over Esbjerg fB, og til opgaven havde Brøndby-træner Frank Hjortebjerg valgt denne startformation med en ren U/16-midtbane:Simon Rossil Frederik Nørrestrand - Emil Staugaard - Benjamin Laursen (A) - Victor Sørensen Morten Frendrup - Andreas Pyndt Andersen Mikkel Eslund Magnus Warming - Muamer Brajanac - Jesper "Jobbe" Lindstrøm Ertugrul Teksen og Lucas Rejnhold Steen var tirsdag med Brøndbys U/19-hold i Ikast, mens den normale anfører Anton Skipper Hendriksen var ude med karantæne. Desuden var U/16-keeperen Simon Rossil denne gang valgt til vogte Brøndby-buret i rotation med vice-anfører Mads Hermansen. På opvisningsbanen i Guldager Idrætscenter i den nordvestlige udkant af Esbjerg gav de to hold hinanden en jævnbyrdig første halvleg, hvor begge hold havde gode muligheder for at score, men målene udeblev. Det gjorde de imidlertid ikke efter pausen, hvor gæsterne fra den københavnske vestegn faldt gevaldigt i niveau. Alt i alt blev det til den måske dårligste præstation i denne sæson af de blå/gule. Vi skal kigge indad Esbjerg spillede fint og scorede to gange. Først blev Emil Larsen spillet helt fri i dybden efter en bolderobring på egen banehalvdel. Vestjyden rundede elegant Simon Rossil og scorede sikkert i det tomme net. Siden blev Emil Ankersen nedlagt i det kriminelle felt efter en lang tur op langs kanten og videre ind i Brøndbys straffesparksfelt. Den blå/gule defensiv virkede noget passiv i situationen. Det efterfølgende straffe blev omsat til scoring. - Det var meget ærgerligt, at vi ikke fik de tre point idag. Hele kampen igennem var vi ikke på vores normale spillemæssige niveau, men vi havde da nogle store chancer - især i første halvleg - som vi skulle have udnyttet bedre, sagde Benjamin Laursen til 3point.dk efter kampen. - Vi lavede for mange tekniske fejl, og efter vi kom bagud, viste vi ikke den rigtige indstiling, desværre. Vi skal kigge indad og se frem til næste kamp mod Viborg, hvor vi skal vise en helt anden indstilling end den i dag og tage de tre point, slog dagens Brøndby-anfører afslutningsvis fast. Efter at have været ubesejret i hele 2017 har holdet nu tabt to kampe i træk, og det begynder at ligne bronzemedaljer i stedet for dem af guld, som for få uger siden ellers virkede som en god mulighed. Der mangler nu to kampe i sæsonen for Brøndby, og en enkelt sejr vil med matematisk sikkerhed give minimum en tredjeplads. Den første af de to kampe er om halvanden uge søndag den 28. maj kl. 13:00 på hjemmebane mod FK Viborg. Kampen i tal Esbjerg fB - Brøndby IF 2-0 (0-0) 51. minut: 1-0; Mads Larsen 52. minut: Roni Arabaci ind / Emil Staugaard ud 63. minut: 2-0; Patrick Egelund (straffe) 67. minut: Gustav Steener Olsen ind / Jesper "Jobbe" Lindstrøm ud 72. minut: Lasse Munkholm ind / Victor Sørensen ud 74. minut: Gult kort til Frederik Nørrestrand (BIF) 75. minut: Gult kort til Jonas Søgaard Mortensen (EfB)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder