3POINT
Nyheder14. feb. 2015

Da Silva: Helt lige mellem mig og Durmisi

Patrick Da Silva har spillet meget i Brøndbys træningskampe og noget kan tyde på, at han har overhalet Riza Durmisi i kampen om venstre back. Kampen er helt lig

3point person
3point.dk14. feb. 2015

Patrick Da Silva har spillet meget i Brøndbys træningskampe og noget kan tyde på, at han har overhalet Riza Durmisi i kampen om venstre back. Kampen er helt lige mellem dem, mener Da Silva selv. Patrick Da Silva har længe stået i skyggen af sin jævnaldrende konkurrent om venstre back, Riza Durmisi. Spilletiden har været sporadisk, men med masser af spilletid i Brøndbys træningskampe hen over vinteren, ligner Da Silva nu en mand, som har overhalet sin konkurrent om pladsen. Durmisi var med U21-landsholdet på træningslejr og mens han var væk, greb Da Silva chancen og gjorde det umuligt for Thomas Frank at overse ham. Selv mener han, at kampen mellem ham og Durmisi er helt lige. - Et par gange om ugen efter træningerne taler jeg med Thomas Frank. Hvis der er noget jeg kan gøre bedre, så snakker vi altid om det efter træningerne. Selvfølgelig evaluerer han også med mig og Riza (Durmisi, red.) om hvor vi står. Vi ved godt, at vi har en helt lige kamp, siger Da Silva til 3point.dk. - Jeg tror det bliver marginaler, der afgør hvem af os der spiller. Læs også: Brøndbys opstilling mod New York City FC 20-årige Da Silva har da også som sit klare mål, at overtage pladsen på venstre back. - Det er mit mål hver dag og jeg tror på det. Det ser også fint ud lige nu, så jeg skal bare fortsætte. Så må vi se hvordan det ser ud d. 22. februar, når vi spiller mod AaB, fortæller Da Silva til 3point.dk. Da Silvas næste chance for at vise sig frem på venstre back er i morgen klokken 13.00, når Brøndby møder New York City FC i den sidste træningskamp inden forårssæsonen begynder.

Mest kommenterede nyheder