Da Brugge slog Brøndby
Fredag eftermiddag blev Club Brugge og Brøndby IF parret i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. De to klubber mødtes også helt tilbage i 1988. Se højd

Fredag eftermiddag blev Club Brugge og Brøndby IF parret i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. De to klubber mødtes også helt tilbage i 1988. Se højdepunkterne fra de to opgør. Da først belgiske Club Brugge kom op af den ene bowle og Brøndby IF af den anden, var det en kendsgerning, at de to stor klubber for anden gang skal stå overfor hinanden i de store europæiske klubturneringer. Første gang var tilbage i efteråret 1988 i første runde af den daværende Europa Cup for mesterhold. Første kamp i Brugge vandt hjemmeholdet fortjent nok 1-0, men i returopgøret i Københavns Idrætspark var de blå/gule ovenpå og havde chancer til både tre og fire mål. Det blev imidlertid ved de to scoringer af Torben Frank og Bent Christensen Arensøe. Godt ti minutter før tid skete så det, der set med hjemmeholdet briller ikke måtte ske. Danske Kenneth Brylle Larsen reducerede for belgierne, som kunne gå videre på reglen om udebanemål efter 2-2 sammenlagt. Se højdepunkter fra de to kampe nedenfor.
Club Brugge - Brøndby IF 1-0 (0-0)
Brøndby IF - Club Brugge 2-1 (1-0)
Kampdata Dengang var Club Brugge ikke alene en stormagt i belgisk fodbold, men også ganske store på den europæiske scene. Eksempelvis havde de mindre end ti år inden i 1978 været i mesterholdenes finale på Wembley mod Liverpool, men tabte dog 1-0 på mål af Kenny Dalglish.