Da Brøndby debuterede i Europa
I disse dage er det 30 år siden, at John "Faxe" Jensen ramte bolden lige i røven og dermed scorede det første Brøndby-mål nogensinde i en af de store europæiske

I disse dage er det 30 år siden, at John "Faxe" Jensen ramte bolden lige i røven og dermed scorede det første Brøndby-mål nogensinde i en af de store europæiske klubturneringer. Brøndby IF debuterede på hjemmebane med en sejr på 4-1 over Honved Budapest. I efteråret 1985 vandt Brøndby IF efter blot fire sæsoner i landets bedste række for første gang det danske mesterskab. Det betød, at klubben det næstkommende efterår skulle debutere i ikke alene en af de dengang tre store europæiske klubturneringer, men i den fineste af dem alle. Europa Cup for mesterhold, som nogle år senere udviklede sig til Champions League. I alt er det indtil videre blevet til 148 kampe i de europæiske klubturneringer for de blå/gule fra Vestegnen, og i lørdags var det præcis 30 år siden, at den første fandt sted. Den 17. september 1986 gæstede de ungarske mestre fra Honved Budapest Brøndby Stadion, og efter blot 12 minutters spil ramte en vis John "Faxe" Jensen bolden lige i røven og grundlagde dermed sejren på 4-1 foran 6.438 tilskuere. Resten er historie.Op til sæsonen 1986, hvor Brøndby som de første i Danmark havde indført fuldtidsprofessionalisme, havde Brøndby-formand Per Bjerregaard proklameret, at de blå/gule indenfor fem sæsoner skulle i en europæisk semifinale. Man nåede det som bekendt lige præcis i den femte sæson, men Brøndby var faktisk uhyre tæt på at opfylde den efter danske forhold nærmest utopiske ambition allerede i første forsøg. Efter først at have ekspederet Honved og dernæst de østtyske mestre Dynamo Berlin ud af turneringen ventede det portugisiske storhold FC Porto i kvartfinalerne. Efter to tætte opgør endte de senere vindere af turneringen med en samlet gevinst på 2-1 over de blå/gule efter 1-0 hjemme i Oporto og 1-1 i en snedækket Københavns Idrætspark den 18. marts 1987. FC Porto vandt senere mesterholdenes finale over FC Bayern fra München. Brøndbys europæiske debut i tal Brøndby IF - Honved Budapest 4-1 (1-1)Ole Nørrevang Ole Østergaard - Henrik Hansen - Lars Olsen (A) - Ole Madsen Bjarne Jensen - Henrik Jensen - John "Faxe" Jensen - Per Steffensen Claus Nielsen - Kim Vilfort 13. minut: 1-0; John "Faxe" Jensen 19. minut: 1-1; Lajos Betari 24. minut: Gult kort til Attila Dózsa (Honved) 56. minut: 2-1; Lars Olsen 66. minut: 3-1; Claus Nielsen 79. minut: Tommy Christensen ind / Claus Nielsen ud 83. minut: 4-1; Tommy Christensen Ikke benyttet: Gert Jørgensen og Brian Laudrup Bonusinfo: Den sidste målscorer, indskiftede Tommy Christensen, fylder lige præcis i dag 55 år og brugte dermed dengang blot fire minutter på at give sig selv en tidlig 25 års fødselsdagsgave.