3POINT
Nyheder30. jul. 2015

Cyperns mest vindende klub

AC Omonia er Cyperns mest vindende klub siden 1953, men er titelløse siden 2012. I Europa har klubben leveret jævne resultater. 3point.dk forsøger at skabe over

3point person
3point.dk30. jul. 2015

AC Omonia er Cyperns mest vindende klub siden 1953, men er titelløse siden 2012. I Europa har klubben leveret jævne resultater. 3point.dk forsøger at skabe overblik over, hvad det er for en sportslig størrelse, Brøndby IF møder her til aften. Når Brøndby IF her til aften løber ind på Brøndby Stadion er det mod Cyperns populæreste og - ikke mindst - mest vindende klub siden de blev optaget i det cypriotiske fodboldforbund i 1953. I alt er det blevet til 20 mesterskaber med det første i 1961 og det seneste i 2010 og 14 pokaltriumfer - senest i 2012. Men hvad er det for en sportslig størrelse, de blå/gule skal op imod? I starten af indeværende årti tog Cypern et hop op ad UEFA's rangliste og toppede for nogle år siden på en 14.-plads. Inden denne sæson lå Cypern på en respektabel 18.-plads, mens Danmark var faldet tilbage til en lidet flatterende 22.-plads.Læs også optakten til aftenens kamp Cyperns pæne placering skyldes imidlertid primært APOEL Nicosias succesfulde Champions League-kampagne i sæsonen 2011/12. AC Omonia har leveret nogle jævne resultater henover de seneste fem sæsoner, men har alligevel fået pænt med rangliste-point, fordi de qua Cyperns placering ofte er trådt relativt sent ind i kvalifikationen. Et gruppespil er det ikke blevet til.

Ingen titler siden 2012

Som nævnt er AC Ominia den mest vindende klub på Cypern siden 1953, men det er ikke blevet til nogle titler siden pokalsejren i 2012. I ligaen er det blevet til en 3.-, 5,- og senest en 4.-plads i 2014/15. I samme sæson tabte man i playoff-runden til Europa League samlet til Dinamo Moskva (1-2 og 2-2) efter sejre undervejs over Budućnost Podgorica og Metalurg Skopje. I denne sæson har man endnu ikke taget hul på den cypriotiske liga, som først har sæsonstart 22. august. Til gengæld har Omonia fået fire kampe i kvalifikationen til Europa League. Først blev det en samlet sejr over georgiske Dinamo Batumi på 2-1 efter et nederlag på 1-0 ude i første kamp. Siden blev det 0-0 ude mod Jagiellonia Białystok fra Polen, mens man vandt returkampen i Nicosia med 1-0.Læs også om AC Omonias historie Det kan bemærkes, at cyprioterne blot har lukket et mål ind i de fire kampe, mens de til gengæld endnu ikke selv har formået at score på udebane. I kampene mod det polske hold så man da også en disciplineret og defensiv funderet indsats i Polen, mens man på hjemmebane kom stormende fra første fløjt.

Tre forskellige målscorere

Det gav en tidlig en scoring og chancerne til flere, men omkring halvvejs i første halvleg lettede man trykket, og resten af kampen var en jævnbyrdig affære, hvor det var småt med reelle målchancer til begge hold. Tættest på en chance var nok polakkerne, men de fik aldrig rigtig lagt tryk på hen mod slutningen på trods af, at en enkelt scoring ville have sendt dem videre på bekostning af hjemmeholdet. Holdets tre scoringer er fordelt på tre spillere - i kronologisk rækkefølge: franske Hérold Goulon, maltesiske André Schembri og irske Cilian Sheridan. Sidstnævnte er et stort brød på næsten to meter, som Omonia har oppe foran, mens André Schembri er en yderst målfarlig kantspiller. Kreatør har i mange år været 37-årige Nuno Assis fra Portugal. Kan Brøndby få lukket ned for de sidste to er meget opnået.Se den cypriotiske trup til i aften Fra den cypriotiske trup har Brøndby IF i øvrigt tidligere stiftet bekendtskab med to spillere. Udover Ivan Runje, som spillede for FC Nordsjælland fra 2012 til og med 2014, så drejer det sig om forsvarskollegaen Ucha Lobjanidze. I februar 2013 mødte de blå/gule FC Kryvbas i en træningskamp - Brøndby vandt 2-1 - og georgieren blev skiftet ind efter en times spil.

Mest kommenterede nyheder