CV vil stadig forlænge med Jobbe: Forhandlingerne kører stadig
Jesper Lindstrøm er sidste mand i rækken af talenter i A-truppen, som mangler at få forlænget sin kontrakt, men selvom det har ladet vente på sig, er forhandlin

Jesper Lindstrøm er sidste mand i rækken af talenter i A-truppen, som mangler at få forlænget sin kontrakt, men selvom det har ladet vente på sig, er forhandlingerne om en forlængelse til "Jobbe" i fuld gang. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Peter Bjur. Mads Hermansen. Anton Skipper. Rezan Corlu. I vinterens transfervindue var talenterne den store historie i Brøndby IF, da de én efter én fik forlænget deres aftaler med klubben. Et navn manglede dog i rækken. Jesper Lindstrøms kontrakt udløber stadig til næste sommer, hvilket mange fans af klubben har undret sig over. Men det er ikke manglende vilje til at give "Jobbe" en kontraktforlængelse. Det fortæller Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, i BrøndbyLyd. - Vi er i gang, og vi har også endda aftalt næste møde. Nu må vi se hvornår vi lander noget dér, siger CV altså i podcasten. Direkte adspurgt om han stadig ønsker at forlænge, er CV helt klar i mælet. - Ja ja ja, forsikrer han med stor overbevisning i stemmen. Udover snakken om "Jobbe" bliver det også til en længere snak om transfermarkedet generelt og Brøndbys planer. Du kan lytte til hele podcasten med "CV" via dette link.