CV: Vi har respekt for Larsson - Situationen skal være afstemt før der kan meldes noget ud
Johan Larsson har været uden kontrakt siden årsskiftet, men der er ikke meldt noget ud fra Brøndby. Det er en situation, hvor der er behov for respekt, siger CV

Johan Larsson har været uden kontrakt siden årsskiftet, men der er ikke meldt noget ud fra Brøndby. Det er en situation, hvor der er behov for respekt, siger CV til 3point.dk. Johan Larsson har været uden kontrakt siden nytår, men står stadig angivet som Brøndby-spiller på klubbens hjemmeside. Han træner og spiller ikke med i opstarten, og situationen er lidt speciel. Det er Brøndbys fodbolddirektør klar over, men i BrøndbyLyd forklarer CV, at der er et behov for respekt. - Jeg ville håbe, at jeg kunne sige noget til dig, som ville give et fyldigere svar. Men det ville være forkert lige nu, for jeg har ikke den information der skal til for at kunne give et ordentligt svar. Alt i alt, så handler det om, at vi har respekt for hinanden. En tidligere anfører, som sagde ja til det her - i første omgang - halve år, for at se om vi ikke kunne finde ud af noget fremadrettet. Der skal vi have den respekt for det afkom, som der kommer, og at det bliver afstemt inden jeg begynder at svare det ene eller det andet. Så desværre - jeg er åben om mange ting og vil fortælle jer alt, men ikke før der er noget at sige. Så desværre kan jeg ikke sige så meget mere om den sag lige nu, udtaler CV til BrøndbyLyd og fortsætter om Larssons manglende deltagelse i pre-season; - Det giver sig selv, at det selvfølgelig også er en udfordring. Jeg kan ikke rigtig give noget svar. Det siger sig selv, at det er en udfordring. Spol ind omkring det 12. minut for at høre CV udtale sig om Larssons situation her.