3POINT
CV alvorlig

Lasse Lagoni

Nyheder21. jan. 2021

CV: Ros til Frederiksen og teamet for at føre strategien ud i livet

Brøndby IF har forlænget aftalen med cheftræner Niels Frederiksen. Han og resten af trænerteamet får rosende ord med på vejen af fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. jan. 2021

Brøndby IF og Niels Frederiksen fortsætter samarbejdet. Parterne er blevet enige om en kontraktforlængelse til sommeren 2023.

Det glæder fodbolddirektør Carsten V. Jensen, som sender rosende ord efter Frederiksen og resten af trænerteamet på Vestegnen.

- Ser vi på udviklingen siden sommeren 2019, er vi som klub først at fremmest lykkedes med at tage nogle væsentlige skridt i retning af en både sportslig og økonomisk langtidsholdbar model. Vi har specifikt indrettet truppen med et større fokus på udvikling af talent, og i tæt samarbejde med Brøndby Masterclass lykkedes med en langt større integration af egenudviklede spillere i Superligatruppen, siger CV til Brøndbys hjemmeside.

- I den sammenhæng skal Niels og hans team roses for at have ført strategien ud i livet på banen og tilmed skabt en positiv resultatudvikling. Vi er derfor glade for, at vi er blevet enige med Niels om en forlængelse af kontrakten, og vi kan fortsætte det gode samarbejde foreløbigt frem til sommeren 2023. 

Niels Frederiksen havde udløb sommeren 2021, men har nu fået to år ekstra på aftalen.

Mest kommenterede nyheder