3POINT
CV og Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder27. jan. 2022

CV om Uhre-salg: Ikke en nem beslutning, men en logisk beslutning

Mikael Uhre er blevet solgt til Philadelphia Union. Det var ikke en nem beslutning, men det var en logisk beslutning, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen27. jan. 2022

Brøndby IF siger farvel til topscorer Mikael Uhre, der i stedet rykker over Atlanten til MLS-klubben Philadelphia Union. Det har ikke været en let beslutning at sælge en så vigtig spiller, men det har været en logisk beslutning, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

- Mikael Uhre har gennem sine år i Brøndby IF vist, hvor topprofessionel en fodboldspiller han er. Med stor tålmodighed og drivkraft samt tro på egne evner har han først på træningsbanen og siden på banen udviklet sit talent og gennem de seneste to sæsoner skabt stor værdi for klubben som topscorer, siger CV.

- At sælge Uhre har derfor ikke været en nem beslutning, men dog en ganske logisk beslutning. Det har været vigtigt for både os og Uhre, at når muligheden opstod, så skulle det være det helt rigtige for alle parter. Den mulighed er nu kommet. Et amerikansk eventyr venter forude for Uhre og hans familie, og salget af ham bringer samtidig konkret værdi til klubben. Derfor siger vi i dag farvel til Uhre, og vi vil gerne takke ham for ikke blot hans fodboldkundskaber, men i lige så høj grad også for hans menneskelige egenskaber. Han har i den grad gjort sig fortjent til dette næste skridt i karrieren, og hele Brøndby-familien ønsker Uhre alt det bedste i fremtiden.

27-årige Mikael Uhre har skrevet under på en tre-årig kontrakt i Philadelphia Union.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder