
Teis Markfoged
CV om udlejning af Gammelby: God mulighed for at sætte gang i udviklingen
Brøndby har netop udlejet Jens Martin Gammelby til Lyngby i transfervinduets sidste minutter. Carsten V. Jensen er glad for handlen, som han ser som en god mulighed for at sætte gang i Gammelbys udvikling.

Jens Martin Gammelby har endnu ikke fået sit gennembrud i Brøndby, og det har derfor været oplagt, at højrebacken skulle prøve noget andet. Brøndby er blevet enige om en lejeaftale med Lyngby, og det glæder Carsten V. Jensen, som håber det kan sætte gang i Gammelbys udvikling.
- Jens Martin er en god fodboldspiller og en super karakter i spillertruppen, men han har af forskellige årsager endnu ikke fået regelmæssig spilletid i Brøndby IF. Med lejemålet til Lyngby Boldklub bliver det forhåbentligt nu til masser af spilletid i Superligaen og dermed en god mulighed for Jens Martin til at få fart i udviklingen igen, fortæller Carsten V. Jensen til brondby.com.
Jens Martin Gammelby står noteret for 42 kampe hos de blå/gule.