3POINT
Yuito Suzuki

Teis Markfoged

Nyheder1. maj 2024

CV om Suzukis fremtid: Sådan set markedet der bestemmer

Brøndbys japaner er varm. I et interview med Discovery forholder Brøndbys fodbolddirektør sig til rygter om potentielle bejlere til Suzuki.

3point person
Per Bang1. maj 2024

Der er store europæiske klubber på besøg, når Brøndby spiller kampe. Én af de spillere, udenlandske talentspejdere holder øje med, er de blå/gules kandidat til forårets Superliga-profil; Yuito Suzuki. 

Før søndagens uafgjorte kamp mod FC Nordsjælland udtalte fodbolddirektør Carsten V. Jensen sig til Discovery.

- Jeg har selvfølgelig set de klubber, som besøger Brøndby, når vi spiller hjemme, og der kan jeg da godt nikke genkendende til, at der er nogle af de klubber (Manchester City, Liverpool og Ajax, red.), der også er der.

 

GFH-effekten?

I sommer tog Brøndby en beslutning om bl.a. at købe ungt internationalt talent. Amerikanske Justin Che, ghanesiske Emmanuel Yeboah, polske Mateusz Kowalczyk og japanske Yuito Suzuki blev bragt til Vestegnen. En anderledes transfer-tilgang i Brøndby-regi bakket op af klubbens nye majoritetsejer, Global Football Holdings.

- Vi havde en beslutning om at kigge lidt længere ud i sammenhæng med nyt ejerskab og kigge lidt længere ud i verden og se, om der ikke kunne være noget for os derude. Og det japanske marked, der har man jo set, at f.eks. i Celtic, at de har haft stor succes med det. Og den vej igennem, jamen, så nåede vi også frem til at holde lidt øje med det. Og det er derfor Suzuki er her i dag.

 

Spiller næste sæson i Brøndby, men..

Suzuki er blomstret op i forårets indtil nu ti kampe i Superligaen. Syv mål og fire assists er det blevet til. På trods af japanerens succes, og den medfølgende interesse fra større klubber, tænker CV stadig, at Suzuki er Brøndby-spiller næste sæson.

- Man skal aldrig sige aldrig i den branche her. Men det skulle gerne være sådan, at man er i en længere periode i Brøndby først, før man skal videre ud. Men vi er jo ikke herrer over det 100 procent. Men målet er, at han skal være spiller for Brøndby til næste år også.

- Det er jo sådan set markedet, der bestemmer det. 

 

Du kan se hele interviewet her.

Mest kommenterede nyheder