3POINT
Yuito Suzuki

Brøndby IF

Nyheder12. aug. 2023

CV om Suzuki: Efterspurgte spidskompetencer

Det var en tilfreds fodbolddirektør, som udtalte sig til Brondby.com efter transferen af Yuito Suzuki blev bekræftet lørdag, her kaldte han japaneren en dygtig spiller med nogle efterspurgte spidskompetencer.

3point person
Kasper Pedersbæk12. aug. 2023

Brøndbys nye nummer 28 - japanske Yuito Suzuki, hentet hos S-Pulse blev præsenteret lørdag formiddag. Den nye offensivspiller, som har spillet otte kampe og scoret en enkelt gang for Japans U23-landshold, og bliver kaldt for en dygtig spiller med nogle efterspurgte spidskompetencer.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen satte ord på den nye spiller til Brondby.com:

- Han er intelligent og stærk på bolden, og samtidig hurtig i sine bevægelser, og det er altsammen spidskompetencer, som de fleste hold efterspørger.

Om selve processen, hvori Yuito Suzuki blev opdaget, scoutet og gjorde sig selv aktuel på Vestegnen forklarede fodbolddirektøren:

- I vinter så vores scoutingteam nogle U21-landskampe og heriblandt også det japanske U23-landshold. Japan har en rigtig spændende trup, der spiller lige op med store fodboldnationer i Europa, og særligt Yuito gjorde en god figur, hvilket gjorde, at vi begyndte at kigge nærmere på ham.

Derefter brugte Brøndby tid på at grave to spadestik ned, og komme tættere på japaneren:

- Vi brugte derfor foråret på at dykke ned i hans data og se nogle flere landskampe med ham i løbet af foråret, hvor han fortsatte med at vise sig godt frem.

Brøndby skrev lørdag formiddag en 4-årig kontrakt med japanske Yuito Suzuki, som får nummer 28 på Vestegnen.

Mest kommenterede nyheder