3POINT
Mathias Kvistgaarden

Teis Markfoged

Nyheder29. aug. 2023

CV: Masterclass prioriteres højere end nogensinde

I et pre-match-interview med Viaplay forholder fodbolddirektør Carsten V. Jensen sig til brugen af talenter fra Brøndbys akademi.

3point person
Per Bang29. aug. 2023

Brøndbys fans synger sange om talentakademiet Masterclass. Til udekampen mod Vejle havde enkelte også medbragt støttebanner. Kritikken går på, at klubbens egne talenter har svært ved at få chancen på Superliga-holdet.

- Jeg synes egentlig, det er okay. Det er jo sådan, at der er også udsving og konjunkturer i udviklingen af spillere (...) Vi har været vænnet rigtig godt her de senere år med stærke spillere som Frendrup, Lindstrøm og Hermansen osv. Men nu er det altså Kvistgaarden og Schwartau, der står for tur. Så skal jeg lige huske at sige, at der er gang i den i Masterclass.

- Der bliver investeret mere end nogensinde i Masterclass. Så at tro noget andet, end at det er en høj prioritet, det er forkert. 

 

Brøndby har i dette transfervindue bl.a. hentet en lille håndfuld unge udenlandske spillere i alderen 19 til 21 år.

- Sådan er det jo bare. Der er hård konkurrence også om at være med i toppen. Og én ting er at udvikle spillere, men en anden ting er også at supplere for de markeder, der er omkring os. Så det er givet, at vi også kommer til at hente spillere udefra, og også talent, til at supplere de spillere, vi får igennem fra Masterclass.

- Man kvalificerer sig via træning, selvfølgelig også kamp, til at skulle spille for Brøndby. Og det tror jeg også, det vil være sådan i alle mulige andre klubber. Og der er det jo bare sådan, at man stiller med det hold, man tror, der kan vinde den næste kamp. Og der er kun én vej, det er at slå sig igennem træning og kamp. Der findes ikke andre måder. Man kan ikke prioritere, eller sætte pladser af til, at det her kun er Masterclass-spil. Det går ikke. Så har man misforstået noget. Så kender man ikke dynamikken i en fodboldklub og et omklædningsrum. 

 

CV vil ikke kommentere på, hvad andre synes om temaet.

-  Det er fint, det er et tema. Og det er også godt, at vi bliver gjort opmærksom på det. Men vi investerer mere end nogensinde, og vi har ikke mindre tillid til, at det skal fylde rigtig meget, også i fremtiden fra Brøndby. 

- Det er os, der driver det i dagligdagen. Med de ting, der ligger i det, og træffer de valg, som vi mener er de rigtige. Og vi er også sikre på, at vi også skal lykkes med at få Schwartau igennem. Men det er altså ikke sådan, at agendaen bliver styret af, at der er nogen udefra, der kommer og siger noget i sin avis, og så er det sådan, at det fungerer. Sådan foregår det ikke.

 

Du kan se hele interviewet til Viaplay her.

 

https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/cv-om-masterclass-det-er-prioriteret-hojere-end-nogensinde


 

Mest kommenterede nyheder