
Teis Markfoged
CV: Jens Stryger Larsen er ikke et tema
Jens Stryger Larsen er på rygtebørsen blevet kædet sammen med Brøndby IF, men backen er ifølge fodbolddirektør Carsten V. Jensen aktuelt ikke et tema på Vestegnen.

Vi er gået ind i den sidste uge af transfervinduet. Den danske landsholdsspiller, og tidligere Brøndby-spiller, Jens Stryger Larsen, er på rygtebørsen løst blevet nævnt i forbindelse med Brøndby IF.
Men ifølge fodbolddirektør Carsten V. Jensen er Stryger Larsen ikke aktuelt et tema på Vestegnen. Det siger han til bold.dk.
- Lige nu og her ved jeg, at Jens Stryger har en rigtig fin aftale i en meget fin klub, og han spiller regelmæssigt, så umiddelbart er det ikke et tema, siger Carsten V. Jensen til bold.dk.
Jens Stryger Larsen er blevet 31 år gammel. Han spillede i Brøndby IF i sine ungdomsår og forlod klubben til fordel for FC Nordsjælland tilbage i 2013.