
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
CV forventer mere aktivitet: Vi må se, om det bliver til en enkelt spiller mere eller to
Ifølge Carsten V. Jensen kan der stadig godt komme flere nye spillere til Brøndby IF i dette transfervindue.

Brøndby IF har i dette transfervindue forstærket truppen med norske Håkon Evjen, der er købt fri i AZ Alkmaar.
Men spørger man fodbolddirektør Carsten V. Jensen kan der godt komme mere aktivitet på indgangssiden. Måske en enkelt spiller eller to, lyder det fra fodbolddirektøren ifølge tipsbladet.dk.
- Vi må se, om det bliver til en enkelt spiller mere eller to. Men så er det også ved at være det. Jeg tror og håber på, at vi godt kan signe en spiller mere. Vi gør det ikke for at please vores omgivelser, pressen eller andre, men vi gør det fordi, at vi tror på, at vedkommende kan hjælpe os.
- Så arbejdet går lige nu på at holde øje med vores mål, og i den proces har Jesper (Sørensen) også været en hel del med. Han har ganske vist været her før, men det er noget andet at stå som cheftræner, for der betyder det bare meget at være med inde over nogle af de her processer.
CV understreger i samme interview, at der også ligger noget uforløst i truppen allerede, som Jesper Sørensen skal forsøge at få frem.