3POINT
Nyheder28. jan. 2020

CV: En spiller som Wass skal vi strække os for - Men vi vil ikke se mange udenlandske spillere komme ind i en sen alder

CV bruger Daniel Wass som et eksempel på, at Brøndby i fremtiden gerne vil strække sig for tidligere spillere. Men udenlandske spillere vil formentlig ikke komm

3point person
3point.dk28. jan. 2020

CV bruger Daniel Wass som et eksempel på, at Brøndby i fremtiden gerne vil strække sig for tidligere spillere. Men udenlandske spillere vil formentlig ikke komme ind i en sen alder, og det skal undgås at give topløn til bænkevarmere. Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen gav et længere interview til BrøndbyLyd, hvor talen faldt på signings af spillere i en sen alder. Her skal det siges, at Daniel Wass blev bragt på banen som et eksempel, og at CV så gik videre med den. - Særligt tidligere Brøndby-spillere. Der synes jeg, at døren skal stå åben. Der skal det mere handle om, at Daniel (Wass, red.) så skal sige, at jeg vil gerne betale tilbage til Brøndby. Jeg har tjent mine penge, min familie skal hjem. Der er staidgvæk et par gode år tilbage i mig, jeg vil gerne give noget tilbage til Brøndby. Så skal vi strække os. Det har vi også plads til, udtaler CV til BrøndbyLyd. Læs også: CV: Vi har respekt for Larsson – Situationen skal være afstemt før der kan meldes noget ud CV vil undgå at betale topløn til udenlandske spillere, som kommer ind i en sen alder og dermed ikke kan sælges videre. Samtidig vil han også være opmærksom på om ældre spillere vil blokere for udviklingen af yngre spillere, men tilføjer så, at i Wass' tilfælde, så kan han spille flere pladser. - Men det er klart. Vi skal samtidig huske på ikke at spænde ben for os selv. For hvis vi nu har en stærk spiller af vores egne der er på vej frem i positionen, og så henter Daniel ind og dermed sænker udviklingen på den spiller... så der vil være nogle overvejelser. Men jeg synes ikke, at vi skal lukke den. For muligheden skal være der. Særligt for tidligere Brøndby-spillere, som gerne vil hjem. Der opretholder man også den connection, som der skal være med tidligere spillere. Så det er en historie, som vi gerne vil skrive, synes jeg. Men nej, vi kommer ikke til at se så mange udenlandske spillere komme ind i en sen alder. Og få top-top-toplønnen og så ikke komme på banen. Det ville være ærgerligt. Så kom gerne og slå mig i hovedet, hvis det sker. Og helst inden det sker, udtaler CV og tilføjer; - I øvrigt så kan Daniel Wass spille flere positioner, så mon ikke vi skulle kunne finde plads. I weekenden spillede Wass hele kampen, da Valencia hjemme slog Barcelona. Læs om det her.

Mest kommenterede nyheder