3POINT
Nyheder16. apr. 2020

CV: Det er helt afgørende, at vi løfter i flok

Det handler om at løfte i flok i denne svære tid, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen efter nyheden om at spillere, ledelse og direktion er gået 20

3point person
3point.dk16. apr. 2020

Det handler om at løfte i flok i denne svære tid, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen efter nyheden om at spillere, ledelse og direktion er gået 20 procent ned i løn. Brøndby-spillerne og den sportslige ledelse er gået ned i løn for at bidrage til at bringe Brøndby IF bedst muligt gennem corona-krisen, hvor indtægterne er forsvundet fra klubben som et tæppe, der er blevet trukket væk under dem. Spillere, ledelser og direktion er gået 20 procent ned i løn i tre måneder. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er en af dem. Han har noteret sig, at både fans og sponsorer har bidraget, og det handler om at løfte i flok. LÆS OGSÅ: Officielt: Spillerne, ledelserne og direktionen går ned i løn - Den sportslige ledelse og Superliga-truppen er ligesom alle andre mærkede af Corona-krisens alvor. Vi har hele vejen igennem forløbet oplevet, hvordan såvel den sportslige ledelse samt spillertruppen har været meget optaget af, hvordan der kan bidrages til, at vi kommer økonomisk forsvarligt igennem de næste måneder. Samtidig har alle i klubben et stort ønske om at vi er bedst muligt forberedt til de afgørende kampe i 3F Superligaen for det er nogle vigtige kampe vi har i vente, siger CV til klubbens hjemmeside. - Vi har noteret os, hvordan fans og sponsorer har iværksat initiativer, der skal hjælpe Brøndby IF, og det sætter vi enorm stor pris på. Vi er samtidigt helt klar over, at en stor del af klubbens økonomi netop er bundet i det sportslige set-up, og at det derfor er helt afgørende, at vi løfter i flok. Der er endnu ingen dato på, hvornår Superligaen kan genoptages. Divisionsforeningen sigter mod at kunne spille kampe igen fra slutningen af maj.

Mest kommenterede nyheder