CV: Der venter 12 kampe uden tilskuere, men det havde været meget værre, hvis sæsonen stoppede nu
Der venter 12 kampe uden tilskuere, men det havde været værre, hvis sæsonen var stoppet nu, for det er en kritisk situation for de danske klubber, fortæller fod

Der venter 12 kampe uden tilskuere, men det havde været værre, hvis sæsonen var stoppet nu, for det er en kritisk situation for de danske klubber, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen i et interview med Ekstra Bladet. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superligaen har ligget stille i knap to måneder, mens corona-krisen har raset over landet og over hele verden. Men nu begynder det så småt at dufte af Superliga igen. Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen tror også på det. Og det er vigtigt at komme i gang igen, for det er kritisk for klubberne, som i de seneste måneder ikke har kunnet afvikle kampe. Derfor er det bedre at kunne spille sæsonen færdig for tomme tribuner end slet ikke at spille den færdig, mener CV. - Det er kritisk for os klubber, fordi vi ikke kan afvikle kampe som er vores primære indtægtsgrundlag. Og samtidig er der en risiko for, at vi bliver sat voldsomt tilbage. Derfor har vi forberedt os på at være klar, når myndighederne giver grønt lys, siger Carsten V. Jensen til Ekstra Bladet. - Der venter 12 kampe uden tilskuere. Men det havde været meget værre, hvis sæsonen stoppede nu. Det handler om en afvikling på sportslig vis, så vi samtidig sikrer et godt tv-produkt for resten af sæsonen. Genoptagelsen af Superligaen kommer blandt andet til at omfatte massiv testning af spillere og trænere, så man kan sikre et sundhedssikkert miljø.