3POINT
Nyheder26. jan. 2020

CV: Bruus kan blive wingback - Udlejning er sat på hold

21-årige Andreas Bruus skulle have været lejet ud, men nu bliver han i Brøndby. Trænerteamet vil prøve ham som wingback, og det vil CV give tid. FOTO: Ian Niels

3point person
3point.dk26. jan. 2020

21-årige Andreas Bruus skulle have været lejet ud, men nu bliver han i Brøndby. Trænerteamet vil prøve ham som wingback, og det vil CV give tid. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Andreas Bruus var udset til at komme på et lejeophold, men nu vil Brøndbys trænerteam prøve ham af som wingback. Og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen byder ideen velkommen. - Havde du spurgt mig - men det er jo så også dermed reaktioner fra trænerteamet - i december, og hans agent i øvrigt, så tror jeg nok, at vi mente, at der skulle ske noget i den her måned. Men nu har Niels og trænerteamet brugt Bruus lidt på wingbacken i træningerne her, og har været glade og tilfredse med det, som de har set. Så synes jeg også, at det er vigtigt, når det er en af vores egne, som har nogle kvaliteter, og som så når - ad eller anden vej - at vise trænerne, at der kan godt ligge et eller andet. At vi så giver den nødvendige tid før vi træffer en beslutning. Så jeg kunne godt forestille mig, at det der egentlig lå til at blive en eller anden form for udlejning, at det godt kunne blive udsat. Og måske blive vekslet til at udnytte hans kvaliteter på en anden position. Så det er jeg glad ved, udtaler CV til BrøndbyLyd og fortsætter; - Han er beskyttet lidt af, at der er tre stoppere, og så kan han få sin hurtighed og endurance i spil. Så det ser fint ud, så jeg synes bare, at vi skal give det den tid, som der skal til. For det skal vi. Særligt med vores egne. Bruus har kontraktudløb i sommeren 2021. Du kan høre CV udtale sig om ham i BrøndbyLyds seneste afsnit her. Det sker omkring det 20. minut.

Mest kommenterede nyheder