Crone: Zorniger er den bedste træner, jeg indtil videre har haft
Svenn Crone er glad for sin udvikling under Alexander Zornigers ledelse og han kalder tyskeren den bedste træner, han indtil videre har haft. Nu 23-årige Svenn

Svenn Crone er glad for sin udvikling under Alexander Zornigers ledelse og han kalder tyskeren den bedste træner, han indtil videre har haft. Nu 23-årige Svenn Crone lignede egentlig ikke en mand, der havde den store fremtid i Brøndby. Men så kom Alexander Zorniger til Brøndby og han så et lys i den unge back. Crone er glad for sin udvikling under Zornigers ledelse. - Det har været sindssygt fedt for mig. Da jeg startede med Thomas Frank, gik det også fremad, men det var ikke på samme måde. Det er noget helt andet, efter Zorniger kom. Jeg spillede og har udviklet mig meget på mange punkter, og det har været en stor ting at være en del af Brøndby-holdet. Jeg må også sige, at Zorniger er den bedste træner, jeg indtil videre har haft. Han har hjulpet mig meget, siger han til tipsbladet.dk. Men Crone kan stå ved en skillevej denne sommer, for han væltede sig ikke i spilletid i sidste sæson og der er hård kamp om backpladserne i Brøndby. Hans overordnede mål er at spille, så han skal finde ud af, om der er mulighed for det i Brøndby, eller om han skal se andre veje. - Det er en svær beslutning. Nogle gange må man tænke på sig selv og sin egen karriere, hvis det er, man ikke spiller. Det er i min interesse at finde et sted, hvor jeg spiller hver weekend. Det kan også være her. Men for min udvikling skal jeg spille, også på den rigtige plads, for at fortsætte min udvikling. Men jeg ved helt ærligt ikke, hvad der kommer til at ske. Svenn Crone har to år tilbage af sin aftale med Brøndby IF.