3POINT
Nyheder16. feb. 2018

Crone vil gribe chancen, når han får den

Svenn Crone er klar til at gribe chancen på højreback, hvis han får den mod AaB, hvor Johan Larsson er ude med karantæne. Johan Larsson er i karantæne søndag, n

3point person
3point.dk16. feb. 2018

Svenn Crone er klar til at gribe chancen på højreback, hvis han får den mod AaB, hvor Johan Larsson er ude med karantæne. Johan Larsson er i karantæne søndag, når Brøndby på udebane møder AaB. Det kan åbne for en startplads til Svenn Crone på højreback. Han er klar til at gribe den, hvis den kommer, fortæller han til 3point.dk. - Alle kender rollerne og spillestilen. Vi kender hinanden godt og relationerne er gode, så at der kommer en ny spiller ind gør ikke så meget. - Hvis jeg skal spille, glæder jeg mig til at komme i gang igen - og så på min rigtige position. Det er en lille chance for mig, hvis det er, for at vise, at de skal satse på mig på højreback, hvis Johan (Larsson, red.) på et tidspunkt ikke er her mere. - Jeg skal bare vise mig frem og vise at jeg er klar. 22-årige Crone føler sig klar til at gå direkte ind på holdet, hvis træneren peger på ham. Der har gudskelov været to reserveholdskampe i opstarten, han har spillet. - Man skal være klar i denne branche. Vi har haft en lang opstart og det gode indtil videre har været, at der har været to reserveholdskampe, så man ikke har gået to uger uden kamp. I efteråret var der mange kampe, hvor der ikke var reserveholdskampe, så der fik man ikke den kampform, man skulle have. Så der er ingen undskyldninger, siger han. Læs også: Podcast: Vilde Tibbling, flot forårsstart og en tur nordpå Ingen er nervøse - det er en udekamp Svenn Crone er en af de spillere, der har været i Brøndby i mange år. Derfor ved han også, at de blågule altid har haft det svært i Aalborg. Men det fylder ikke noget i truppen længere og ved seneste besøg hos AaB endte det med en Brøndby-sejr på 1-0. - Det tænker folk ikke over. Det er en udekamp og den går vi efter at vinde. - Vi tager det i stiv arm. Vi er inde i en god stime og skal bare blive ved med at gøre det, vi gør. Vi tager derop for at få tre point og ændrer ikke rigtig noget taktisk. Vi kører bare på på vores måde. - Der er rigtig god stemning i truppen og det har der været i hele opstarten og på træningslejren. Når man så starter ud med at slå FCK ud af pokalen, så får man endnu mere selvtillid. Så der er masser af selvtillid og glæde i truppen. Læs også: Crone: Fansene giver os de sidste procenter FC Midtjylland ligger på førstepladsen i Superligaen og har et enkelt point ned til Brøndby. Nogle gange spiller det ene hold først og nogle gange det andet. Men presset generer ikke Brøndby-spillerne. - Man tjekker selvfølgelig tabellen en gang i mellem. Men det er lige meget, hvem der spiller først, man fokuserer jo bare på at vinde sin egen kamp. - Man kan se hvor meget Brøndby og truppen har udviklet sig siden Zorniger kom til. Vi bliver også bedre og bedre til at håndtere det pres der kommer, fordi vi sætter os selv i de situationer og er med i toppen nu. - Hvor end vi spiller henne, tager vi afsted for at vinde. Der er aldrig nogen, der er nervøse. Vi ved at vi er et af de bedste hold i Danmark, når vi spiller op til vores bedste, slutter han. Kampen mellem AaB og Brøndby spilles søndag klokken 18.00. Forinden spiller FC Midtjylland mod FC København.

Mest kommenterede nyheder