Crone skuffet efter nederlag trods spilletid
Svenn Crone fik endnu en gang spilletid for Brøndby, men det kunne en skuffet defensivspiller ikke bruge til ret meget efter kampen. 21-årige Svenn Crone har få

Svenn Crone fik endnu en gang spilletid for Brøndby, men det kunne en skuffet defensivspiller ikke bruge til ret meget efter kampen. 21-årige Svenn Crone har fået et lille gennembrud i Brøndby i forsvaret, hvor det er blevet til flere indhop og fine præstationer. I nederlaget mod Viborg kom han ind i første halvleg, da Daniel Agger måtte udgå, men på trods af spilletiden var det en meget skuffet Crone, 3point.dk mødte efter kampen. - Jeg er selvfølgelig glad for at komme ind, men skuffet over resultatet og indsatsen fra holdet generelt. Det var ikke i orden. Det virker som om vi ikke helt er klar, især i starten af første halvleg. Vi er for langt fra dem vi skal dække og kommer for sent i alle spillets facetter. Nu må vi må bare se frem mod næste kamp mod Hobro. - Det er dejligt at spille. Jeg har ventet rigtig lang tid på det, så det er skønt at spille lidt. Men lige nu føler jeg ikke rigtig jeg kan bruge det til noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Crone kom for anden gang ind i det centrale forsvar, hvor han gjorde det glimrende. Men favoritpositionen er stadig højre back. - Selvfølgelig vil jeg helst spille højre back, det er min favoritposition, men hvis der er brug for mig i midterforsvaret, tager jeg kampen op og gør alt hvad jeg kan der. Svenn Crone har mulighed for at komme i aktion igen allerede på torsdag, når Hobro venter på udebane.