3POINT
Nyheder2. nov. 2017

Crone glad for at fremtiden ligger på Vestegnen

Der er flere grunde til at Svenn Crone forlængede sin kontrakt med Brøndby. Nu glæder han sig til at fortsætte sin udvikling i klubben. Svenn Crone forlængede i

3point person
3point.dk2. nov. 2017

Der er flere grunde til at Svenn Crone forlængede sin kontrakt med Brøndby. Nu glæder han sig til at fortsætte sin udvikling i klubben. Svenn Crone forlængede i sidste uge sin kontrakt med Brøndby, så den nu løber til sommeren 2020. Backen spillede søndag mod Randers og er glad for at tørne ud i den klub, han har spillet i siden han var ti år. Det er, ud over det følelsesmæssige, også det bedste for ham rent udviklingsmæssigt lige nu, mener han. - Det er det bedste for mig lige nu udviklingsmæssigt. Jeg vil rigtig gerne være her i Brøndby. Jeg er super glad for at kunne blive her og forlænge min kontrakt, siger han til 3point.dk. - Det er svært at beskrive. Det kommer tilbage fra jeg var helt lille. Jeg er vokset op på Vestegnen og har spillet i klubben i lang tid efterhånden. Jeg har haft en masse gode oplevelser her og der er stadig tidligere trænere, som stadig er i klubben. Det er en stor familie. Det gør selvfølgelig også, at jeg har lyst til at blive. 22-årige Svenn Crone startede sæsonen med at spille venstreback, men siden tog Anthony Jung over. Crone finder gerne tålmodigheden frem - både på den korte og den lange bane. - Nu er det bare at have tålmodighed igen. Planen er også, at jeg skal over på højreback på et tidspunkt. Jeg har fuld respekt for at Johan (Larsson, red.) spiller den nu. Jeg skal bare være tålmodig og så er jeg sikker på, at min tid nok skal komme. - Selvfølgelig tager jeg også gerne en masse kampe på venstreback, når der er plads til det. Værdifuld erfaring Det er efterhånden blevet til 58 officielle kampe i gult og blåt for Crone. Hver og en af de kampe har talt for ham, for det har givet erfaring, som er guld værd for ham nu. - I starten af denne sæson, da jeg spillede meget, kunne man se på mit spil, at der var sket noget i forhold til sidste sæson. Alle de kampe jeg fik i sidste sæson havde givet noget. Hvis jeg ikke havde fået dem, havde jeg ikke været her nu. - For os unge spillere betyder det bare så meget at få de kampe. Få en masse erfaringer, lave fejl og bare lære. Selvfølgelig har det været på en uvant position, men det er bare med til at styrke mig, for så kan jeg dække flere pladser. Svenn Crone har mulighed for at komme i kamp igen på søndag, når FC København venter i Telia Parken.

Mest kommenterede nyheder