3POINT
Nyheder18. feb. 2018

Crone: Det har selvfølgelig været hårdt

Svenn Crone håber, at han skal starte inde mod AaB efter et hårdt forløb uden meget spilletid. Den unge back vil vise, at Alexander Zorniger kan stole på ham. I

3point person
3point.dk18. feb. 2018

Svenn Crone håber, at han skal starte inde mod AaB efter et hårdt forløb uden meget spilletid. Den unge back vil vise, at Alexander Zorniger kan stole på ham. I aften skal Brøndby møde AaB klokken 18.00, og da de blå/gule er uden Johan Larsson grundet karantæne, så ligner det, at Svenn Crone skal vikariere på højreback. Det håber den 22-årige back, og han vil vise Zorniger, at han kan stole på ham. - Jeg ved endnu ikke, om jeg skal spille, men det håber og tror jeg på, at jeg skal. Hvis han vælger at starte med mig, vil jeg forsøge at gøre, hvad jeg plejer. Jeg synes, det er gået godt, når jeg har spillet, så jeg vil, som altid, forsøge at vise træneren, at han kan stole på mig, siger Crone til bold.dk. Læs også: Kasper Fisker sørgede for virkelig at give den gas i ferien Crone har fået 11 kampe i denne sæson, hvor han er blevet skiftet ind to gange. De mange kampe fra start kom dog primært i starten af sæsonen på venstreback, men siden har Anthony Jung taget den plads, og Crone spillede senest mod Silkeborg i runde 17. - Jeg startede sæsonen med at spille en masse kampe, og det har selvfølgelig været hårdt, at jeg siden er røget lidt ud i kulden. Men jeg får stadig ros af træneren, som viser, at han tror på mig, og derfor forsøger jeg også bare at fortsætte i samme spor. Denne situation er jo ikke ny for mig. Jeg må bare vise mig frem til træning og i kampe. Det er selvfølgelig meget rart at være i spil til mere end en position, men jeg glæder mig da til at spille som højreback, hvis jeg altså får lov, lyder det videre. Du kan se, hvordan det gik sidst, da Brøndby og AaB mødte hinanden her. Dengang var det uden Crone.

Mest kommenterede nyheder