Crone: Den største kamp i mit liv
Svenn Crone ser frem til torsdagens pokalfinale mod FC København. Det bliver den største kamp i hans liv uanset om han kommer til at spille på grønsværen eller

Svenn Crone ser frem til torsdagens pokalfinale mod FC København. Det bliver den største kamp i hans liv uanset om han kommer til at spille på grønsværen eller ej. Det er vist ingen hemmelighed, at Brøndby på torsdag spiller sæsonens største kamp, når FC København venter i pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag. Svenn Crone glæder sig voldsomt til opgøret og det bliver den største kamp, han har været med til. - Alle er klar til kampen på torsdag og vi vil gøre alt for at vinde den. Det vil være kæmpestort. Men uanset hvad har vi gang i en god sæson med en masse unge spillere, så det giver også god selvtillid inden næste sæson, siger backen til 3point.dk. - Det er en kæmpe kamp. Den største kamp i mit liv, hvis jeg får lov til at spille den. Men om jeg spiller eller ej, så bliver det en stor oplevelse. Vi glæder os rigtig meget til at spille i den kulisse, når der kommer så mange Brøndby-fans. Og så er der noget han glæder sig til at se i Telia Parken... - Det bliver sjovt at se nedre C i gult!