3POINT
Nyheder5. dec. 2014

Corlu og Stückler til Frankrig

Daniel Stückler og Rezan Corlu fra Brøndby IF vil med stor sandsynlighed være i den danske U/19-trup, der næste forår i Frankrig skal forsøge at kvalificere Dan

3point person
3point.dk5. dec. 2014

Daniel Stückler og Rezan Corlu fra Brøndby IF vil med stor sandsynlighed være i den danske U/19-trup, der næste forår i Frankrig skal forsøge at kvalificere Danmark til EM-slutrunden senere på året. Samtidig med lodtrækningen til de såkaldte Elite Rounds blev der også trukket lod til de indledende gruppespil i næste sæsons EM-kvalfikation for U/19- og U/17-landshold. Onsdag i denne uge blev der i UEFA's hovedkvarter i Nyon trukket lod til de såkaldte Elite Rounds - den afgørende EM-kvalifikation - får både U/17- og U/19-landshold, og Danmark var med i bowlen for den ældste af de to årgange. Hvis de holder sig skadesfri, vil de to Brøndby-spillere Daniel Stückler og Rezan Corlu være mere eller mindre selvskrevne til den danske trup sammen med Malthe Johansen, som de blå/gule i denne sæson har lejet ud til FC Porto. Lodtrækningen magede det således, at de tre sammen med resten af den danske trup kom i gruppe med England, Frankrig og Aserbajdsjan. Miniturneringen spilles i Frankrig i perioden fra den 26. til den 31. marts næste år.

Hele Elite Round-lodtrækningen

Kun vinderne fra de syv Elite Round-grupper går videre til slutrunden i Grækenland til juli næste år, hvor værtsnationen er automatisk deltager. Hele lodtrækningen (med gruppeværter i kursiv): Gruppe 1: Spanien, Portugal, Georgien og Tyrkiet Gruppe 2: Slovakiet, Irland, Tyskland og Tjekkiet Gruppe 3: Rusland, Sverige, Belgien og Litauen Gruppe 4: Holland, Schweiz, Serbien og Norge Gruppe 5: Montenegro, Ukraine, Polen og Bosnien & Herzegovina Gruppe 6: Italien, Østrig, Kroatien og Skotland Gruppe 7: England, Frankrig, Danmark og Aserbajdsjan

Stuckler og Corlu med igen næste sæson

Samme dag blev der også trukket lod til den indledende EM-kvalifikation for både U/19- og U/17-landshold næste sæson. Danmark kom i gruppe med Israel, Malta samt Island, og miniturneringen spilles på Malta til november næste år. Minimum to hold går videre til Elite Rounds. Idet Daniel Stückler og Rezan Corlu også i næste sæson har alderen til U/19-landsholdet, må de to betragtes som de mest sikre kort i landstræner Bent Christensen Arensøes kommende trup. Her kan andre Brøndby-spillere som Emil Welcher, Sebastian Rou Pedersen og ikke mindst Nicklas Halse også være inde i billedet.

Flere Brøndby-talenter i spil

Det danske U/17-landshold skal til september næste år en tur til Island for udover værtsnationen at møde Grækenland og Kasakhstan. Også her går mindst to hold videre til Elite Rounds. På dette hold må det forventes at spillere som Casper Hauervig, Viktor Anker, Andreas Bruus, Karl Dines Appelt, Christian Johansen og Emil Bundgaard fra Brøndby IF vil være inde i billedet til landstræner Jan Michaelsens trup. Flere af disse kan i øvrigt opleves lørdag eftermiddag kl. 13:00, når Brøndby IF hjemme på bane 10 møder AC Horsens i U/17-Ligaen.

Mest kommenterede nyheder