3POINT
Nyheder15. nov. 2014

Corlu og Stückler med Danmark mod EM

Fredag sikrede det danske U/19-landshold sig videre avancement fra EM-kvalifikationen i Portugal med en sejr på 4-0 over Wales. Fra Brøndby IF fik Rezan Corlu o

3point person
3point.dk15. nov. 2014

Fredag sikrede det danske U/19-landshold sig videre avancement fra EM-kvalifikationen i Portugal med en sejr på 4-0 over Wales. Fra Brøndby IF fik Rezan Corlu og Daniel Stückler spilletid. Efter onsdagens sejr på 1-0 over Albanien kunne det danske U/19-landshold fredag ved middagstid spille sig tæt på en videre kvalifikation frem mod EM-slutrunden næste sommer. Modstander var Wales, som efter en stor chance i kampens indledning nærmest blev skilt ad i den overbevisende danske sejr på 4-0. Senere fredag eftermiddag vandt værterne fra Portugal 4-1 over Albanien, og dermed er både Danmark og Portugal videre til forårets Elite Rounds - den endelige EM-kvalifikation. Mandag kl. 16:00 mødes de to i en kamp om førstepladsen i puljen og en mulig topseedning til Elite Rounds. Danmark har fordel af en bedre måldifference.

Stückler ind for Corlu

Lige som i onsdagens kamp var Brøndby IF's Rezan Corlu med fra start mod Wales og var konstant en kilde til uro for det walisiske forsvar. Fredag blev det imidlertid blot til nærgående forsøg, men Corlu lagde dog det hjørnespark, som førte til danskernes anden scoring. I 63. minut blev Rezan Corlu skiftet ud til fordel for klubkammeraten Daniel Stückler, som derved fik sine første spilleminutter ved EM-kvalifikationen i det sydlige Portugal. Malthe Johansen, der er lejet ud til FC Porto af Brøndby IF, måtte se hele kampen fra bænken. 3point.dk arbejder på en reaktion fra den danske lejr.

Kampen i tal

Danmark - Wales 4-0 (3-0) 16. minut: 1-0; Jeppe Hansen / Vejle BK 27. minut: 2-0; Stefan Gartenmann / SC Heerenveen 29. minut: 3-0; Jannik Pohl / AaB 76. minut: 4-0; Marcus Ingvartsen (str.) / FC Nordsjælland

Mest kommenterede nyheder